Titel-festen fortsætter! Clara i knusende triumf

Clara Tauson fortsætter med at rage pokaler til sig på den internationale tennisscene

Clara Tauson tog natten til søndag sin femte titel i 2019. Foto: Roger Parker/INTERNATIONAL SPORTS FOTOS LTD
Clara Tauson tog natten til søndag sin femte titel i 2019. Foto: Roger Parker/INTERNATIONAL SPORTS FOTOS LTD

Tennisspilleren Clara Tauson kan slæbe endnu en pokal med hjem til præmiehylden og skrive en ny finalesejr ind i cv'et.

Den blot 16-årige dansker vandt søndag morgen dansk tid ITF-turneringen i kinesiske Xiamen med en finalesejr på 2-6, 6-3, 6-2 over Meiqi Guo fra Kina.

Det er anden weekend i træk, at Tauson vinder en international turnering på seniorniveau. Sidste søndag triumferede hun i den noget større ITF-turnering i Shenzhen - en sejr, der sendte hende op som nummer 407 i verden.

Turneringssejren i Xiamen udløser ikke noget avancement på verdensranglisten, men Tauson kan glæde sig over, at hendes sejrsrække fortsætter.

Triumfen i Xiamen er den danske teenagers femte turneringssejr i 2019 og kom i hus, selv om hun fik en noget tung start.

Den tre år ældre kineser indledte med at bryde danskerens serv og udbyggede forspringet til at vinde første sæt klart.

I andet sæt holdt de to spillere deres serv, indtil Tauson førte 3-2. Derefter brød hun kineseren, hvilket skulle vise sig at blive et afgørende punkt i kampen.

Servegennembruddet blev det eneste i sættet, som danskeren vandt med 6-3.

Derefter havde Tauson initiativet og brød Meiqi Guo to gange i tredje sæt, hvor hun bragte sig foran 4-0. Derfra handlede det "blot" om at holde sin egen serv, inden hun kunne juble over endnu en finalesejr.

Se også: Uventet gave til stædig Wozniacki

Der er mange ligheder men også forskelle mellem Caroline Wozniacki som 16-årig og Clara Tauson i dag. Fotos: RITZAU SCANPIX Sport og Spil 16-årige Caroline versus Clara: Her er forskelle og ligheder

Andreas Skov Olsen spiller sandsynligvis sin sidste sæson i Superligaen i denne omgang. Så det er med at få ham på holdet, inden han sendes til udlandet. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Super-managers bedste råd: Tippet de fleste overser

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere