Tjekkisk favorit taber til rutineret kroat

Kvartfinalen blev endestationen for tjekkiske Karolína Plísková, der ellers var klar favorit inden opgøret

Mirjana Lucic-Baroni jubler over sejren. (Foto: AP)
Mirjana Lucic-Baroni jubler over sejren. (Foto: AP)

Tjekkiske Karolína Plísková er færdig ved Australian Open.

Hun tabte sin kvartfinale mod kroatiske Mirjana Lucic-Baroni med cifrene 4-6, 6-3, 6-4.

Plísková var storfavorit inden opgøret og var seedet som nummer fem ved Australian Open, men mod den useedede Lucic-Baroni kunne hun ikke få sin frygtede serv til at virke.

Derfor blev det symptomatisk nok en uprovokeret fejl fra Plísková, der endte opgøret.

Til gengæld spillede Mirjana Lucic-Baroni med den rutine, der nu har bragt hende i semifinalen.

Mens hun hulkede foran publikum på Melbourne Park, blev hun interviewet på banen af australsk tv efter kampen.

- Jeg vil aldrig glemme denne dag, der har gjort mit liv bedre, og jeg vil aldrig glemme de 14 dage, jeg har haft i Melbourne, sagde hun efter den næsten to timer lange kamp var slut.

Mirjana Lucic-Baroni deltog i sin første Australian Open i 1998 og er med sine 34 år blandt de ældste deltagere ved turneringen i Melbourne. Hun var i sin første grand slam-semifinale i 1999.

Tjekkiske Karolína Plísková smider ketcheren i frustration. (Foto. AP)
Tjekkiske Karolína Plísková smider ketcheren i frustration. (Foto. AP)
 

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere