Top 10 og sæsonfinale i fare: Nu har Caroline kniven for struben

- Der er stort pres på hende nu, vurderer Michael Mortensen med adresse til den store point-sum, som danskeren hentede sidste år, men som nu er ved at smuldre

Caroline Wozniacki, som her har fået noget at tænke over mod Belinda Bencic, har point-kniven for struben (Foto: Polfoto)
Caroline Wozniacki, som her har fået noget at tænke over mod Belinda Bencic, har point-kniven for struben (Foto: Polfoto)

Når Caroline Wozniacki i nat igen-igen møder Victoria Azarenka i anden runde i Cincinnati vil et nederlag udløse en så mager høst som et (1) point til WTA’s verdensrangliste. Det samme var tilfældet i sidste uge i Toronto med nederlaget i samme runde til teenagekometen Belinda Bencic.

For sådan er WTA’s ubønhørlige regler for Top 10-spillere, der er oversiddere i første runde. Problemet for danskeren er, at hun så gnaver endnu en stor bid af den point-kapital, hun satte i banken med sit fornemme andet halvår i 2014.

Caroline Wozniacki røg sidste år ud til Serena Williams, men i år var Belinda Bencic stopklods i Rogers Cup (Foto: AP) Tennis - 13. aug. 2015 - kl. 06:53 Wozniacki tvunget i kamp: Det er vanvittigt

Caroline Wozniacki hentede således 350 point for en semifinale i Cincinnati sidste år, og snart venter flere tunge forsvar af gode resultater fra sidste år (se boks). Får hun ikke vendt udviklingen snart, kan det i værste fald betyde et farvel til WTA’s sæsonfinale (her er Caroline aktuelt nummer 14 på listen) og måske endda Top 10.

- Det største problem er hendes manglende kamptræning, for hun har mange point at forsvare med blandt andet finalen i US Open. Så der er stort pres på hende nu, siger ekspert og toptræner Michael Mortensen, der selv har guidet Wozniacki.

Se også: Suveræn Azarenka booker kamp mod Wozniacki i Cincinnati

- Det vigtigste er, at hun er fri af skader, så hun kan spille sin egen tennis i stedet for hele tiden at skulle kompensere ved retningsskift, siger han med adresse til hendes nylige lægskade i venstre ben.

- Den har også forhindret hende i at sætte optimalt af til serven, påpeger han.

Skaden hæmmede Caroline både i Stanford og i Toronto.

- Her kunne man i kampen mod Bencic se, at hun blev hængende lidt, når modstanderen spillede tilbage i den side, hun kom fra. Hun spillede lidt med håndbremsen trukket, vurderer Michael Mortensen.

- Fysikken er hendes vigtigste våben, så når hun ikke er 100 procent, bliver hun hægtet af, når hun møder dem, der spiller hurtigt.

Se også: Blandt verdens bedst betalte: Så meget tjener Caroline

Og det gør Victoria Azarenka, som har slået Caroline i de seneste fire opgør, heraf i tre klare to-sættere i år. Hendes ekstræner ser da også hviderusseren som klar favorit.

- Men omvendt: Kan Caroline vinde den kamp, kan det blive et kæmpe boost for hende.

Se også: Tennis-komet forarger under kamp: 'Han knalder din kæreste'

- Vi kender Caroline og ved, at succesoplevelser kan løfte hende meget. Så får hun en sådan her eller i næste uge i New Haven, hvor hun forhåbentlig får nogle kampe, så er hun igen en spiller, man skal holde godt øje med ved US Open.

Her taber småskadet Caroline til 18-årige Bencic:

33 kommentarer
Vis kommentarer