Tragisk nyhed: Tennisstjerne død - blev bare 43 år

Den tidligere franske toptennisspiller Jérôme Golmard er død. Han blev bare 43 år gammel

Jérôme Golmard, tidligere topspiller i tennis, er død. Han blev blot 43 år. Foto: All Over Press.
Jérôme Golmard, tidligere topspiller i tennis, er død. Han blev blot 43 år. Foto: All Over Press.

Sportsverdenen vågnede torsdag op til noget af en trist nyhed.

Den den tidligere, franske toptennisspiller Jérôme Golmard døde mandag, som følge af en art muskelsvind kaldet ALS. Golmard blev blot 43 år gammel og efterlader sig to sønner. Det skriver ATP på sin hjemmeside.

ALS er en nervecellesygdom, som rammer og nedbryder neuroner (nerveceller, red.).

Golmard blev diagnosticeret med ALS i januar 2014. Herefter etablerede han foreningen Jérôme Golmard Combattre la maladie de Charcot (Jérôme Golmards kamp mod Charcots sygdom). Charcot er manden ALS-sygdommen er opkaldt efter.

I sin aktive karriere nåede Golmard helt op som nummer 22 i verden i 1999 og vandt to ATP-titler i single. Han blev professionel i 1993 og stoppede karrieren i 2006.

Jérôme Golmard var et stort, stort tennistalent, der desværre vandt for få titler på grund af skader. Foto: All Over Press.
Jérôme Golmard var et stort, stort tennistalent, der desværre vandt for få titler på grund af skader. Foto: All Over Press.
 

Golmard var et stort talent og blev spået en lige så stor fremtid. Desværre var han gennem store dele af karrieren plaget af skader.

Det er desværre ikke første gang, at en tennisspiller må lade livet til den frygtelige sygdom.

Den tidligere australske tennisspiller Brad Drewett døde som følge af ALS i 2013, mens også den tidlihere WTA-vicepræsident Angie Cunningham døde af den i 2016. Som om det ikke var nok gik den australske tennisspiller Peter Doohan også bort på grund af ALS. Det skete 21. juli i år.

Flere tidligere og nuværende tennisstjerner begræder straks Golmards død og hylder ham på sociale medier.


- Hvil i fred Dje (Jérôme, red.). Vil savne dig.


- Hvil i Fred Dje.


- Så trist at høre, at vores ven og eks-tennisspiller Jérôme Golmard er gået bort! Al min kærlighed går til hans familie og venner! Hvil i fred amigo!


- Hvil i fred Jérôme Golmard... Trist nyhed og en sørgelig dag for tennis...

- Hvil i fred Jérôme Golmard! Mine tanker og bønner går til hans familie. En speciel fyr forlod os alt for tidligt.


- I dag mistede ATP tennis en af vores gode fyre. Må du hvile i fred min ven Jérôme Golmard. Vil vil hæve et glas for dig.


- Vores kondolencer går til familien til den tidligere top-25-spiller Jérôme Golmard. Han gik ned med et smil og et sving i sin sidste US Open-turnering.