Trist start for Holger Rune

Erfarne Matthias Bachinger var for stor en mundfuld for tennistalentet Holger Rune, der blev slået i to sæt

Holger Rune er netop kåret til årets fund i 2019, men 2020 indledte han med et nederlag. Foto: Jens Hartmann Schmidt/Polfoto
Holger Rune er netop kåret til årets fund i 2019, men 2020 indledte han med et nederlag. Foto: Jens Hartmann Schmidt/Polfoto

Det nåede aldrig for alvor at blive sjovt for 16-årige Holger Rune i Challenger-turneringen i Noumea i Ny Kaledonien.

Det danske tennistalent tabte natten til mandag med de klare cifre 1-6, 4-6 til tyske Matthias Bachinger i sin første kamp i turneringen.

Rune, der er nummer 1019 på verdensranglisten, har på forhånd meldt ud, at 2020 er året, hvor han endeligt vil lade juniorkarrieren være fortid og forsøge at tage det svære spring til seniortennis.

Men 32-årige Matthias Bachinger, der ligger nummer 218 på verdensranglisten, klarede danskeren sig ikke forbi.

Første sæt var næsten ovre, inden det var begyndt, da Bachinger vandt 6-1 på blot 25 minutter.

I andet sæt kom Rune ligeledes tungt fra start, og tyskeren bragte sig hurtigt foran 3-0.

Herfra var det mere lige. Men det danske tennistalent nåede aldrig op på siden af erfarne Bachinger.

Efter godt en times spil var det slut, da Bachinger havde vundet andet sæt 6-4.

Holger Rune var med i turneringen i Ny Kaledonien på et wildcard, som han havde fået efter et stærkt 2019.

Sidste år bød således blandt andet på triumfer i juniorernes French Open og sæsonfinale samt en førsteplads på verdensranglisten for juniorspillere.

Men Bachinger har også tidligere vist højt topniveau og nåede sin højeste placering på herrernes verdensrangliste, da han i 2011 lå nummer 85.

Tyskeren har i løbet af sin karriere blandt andre slået den tidligere nummer fem på verdensranglisten japanske Kei Nishikori samt italienske Andreas Seppi, der i en årrække har huseret lige under den absolutte verdenstop.

Clara Tauson er stolt af sin fine sæson, men hun er også såre bevidst om, hvor hårdt der skal arbejdes for at tage næste skridt. Foto: Casper Dufour Tennis - 2. jan. 2020 - kl. 08:59 Eksklusivt interview: Jeg vil ikke have nogen svagheder

Se også: Kometens mor i skarp kritik

Så blev det Serena Williams' tur til at teste Holger Rune på træningsbanen. Privatfoto Tennis - 22. dec. 2019 - kl. 08:51 Dansk stjerne i fint selskab: Med Serena under solen

College-spilleren Mikael Torpegaard har under radaren sat turbo på sin fart op ad verdensranglisten. Foto: Privatfoto Sport og Spil Stryger mod toppen: Her er Danmarks hemmelige stjerne

8 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere