Trods nederlag til Boserup: Jeg nyder den store scene

- Jeg glæder mig til at bygge videre på det her i de næste turneringer. Det er rigtig god motivation til at træne og blive bedre, sagde Julia Boserup

Ligesom ved Wimbledon fik Julia Boserup et fint udbytte med fra årets første grand slam. Foto: AP
Ligesom ved Wimbledon fik Julia Boserup et fint udbytte med fra årets første grand slam. Foto: AP

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Så gik den ikke længere for dansk-amerikanske Julia Boserup. Den 11. seedede ukrainer, Elina Svitolina, blev trods alt for stor en mundfuld for den 25-årige udfordrer, der på store Margaret Court Arena.

Men trods et nederlag på 4-6, 1-6 var det bestemt ikke nogen skuffet spiller, Ekstra Bladet mødte efter kampen.

- Det var rigtigt sjovt at komme ud på den store scene med musik og det hele. Det giver en rigtig god energi, og jeg nyder virkelig at være her, smilede Julia Boserup, der nåede til anden runde efter en meriterende sejr over den tidligere grand slam-vinder, Francesca Schiavone.

Hun gjorde meget rigtigt mod overmagten men tog også nogle forkerte beslutninger undervejs, når hun ellers havde spillet sig frem til gode muligheder i duellerne. Som var hun lidt presset af tempoet.

- Hun spillede nu ikke i så meget højere tempo, end jeg er vant til, men hun er meget stabil. Jeg spillede nogle gode point, men hun har et virkeligt højt niveau, og bolden kom altid tilbage. Jeg kan blive bedre til at spille lidt længere i duellerne og være mere konstant, analyserede Julia Boserup.

- Men jeg gjorde mit bedste og kan kun lære af det og blive bedre. Det handler bare om at blive ved med at spille mod gode modstandere på store baner og blive vant til det.

- Hvad tager du med dig herfra?

- Det har været en rigtig god oplevelse og en god start på året. Jeg synes, jeg kan lære meget af det og glæder mig til at bygge videre på det her i de næste turneringer. Det er rigtig god motivation til at træne og blive bedre.

I første omgang spiller hun en 100.000 dollars ITF-turnering i Michigan, men så gælder det kvalifikationen til WTA-turneringerne i Doha, Dubai, Indian Wells og Miami.

Se også: 'Dansk' sensation: Julia Boserup slår grand slam-vinder ud

Se også: Uventet 'dansk' grand slam-succes: Det føles godt

Se også: Munter Caroline: I år må der vente en finale her

Se også: Rory taler endelig ud: Derfor droppede jeg Caroline

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere