Tronskifte nærmer sig: Her er de kommende verdensstjerner

Aldrende Federer, Djokovic og Nadal holder stadig fast i tennistronen, men Tine Scheuer fornemmer, at udfordrerne er tæt på at slå til

Den 18-årige canadier, Felix Auger Aliassime, er måske det største talent i den hårde konkurrence om først at vippe de gamle af pinden. Foto: Ben STANSALL/AFP/Ritzau Scanpix
Den 18-årige canadier, Felix Auger Aliassime, er måske det største talent i den hårde konkurrence om først at vippe de gamle af pinden. Foto: Ben STANSALL/AFP/Ritzau Scanpix

37-årige Roger Federer er igen topseedet til Wimbledon, som han har vundet otte gange, og de næste navne på seednings listen er lige så velkendte.

Novak Djokovic, 32, og Rafael Nadal, 33, følger schweizeren, mens det tidligere medlem af The Big Four, 32-årige Andy Murray, kæmper sig tilbage efter en hofteoperation.

Forleden kritiserede den tidligere Wimbledonvinder Boris Becker sportens unge udfordrere for ikke kompetent nok at udfordre den gamle garde, men den danske ekspert Tine Scheuer er mere positiv i mælet, især når det handler om ATP-turens ’young guns’.

- Stefanos Tsitsipas, har jo slået dem alle tre for nylig, påpeger hun med adresse til den 20-årige, karismatiske græker med det store vingefang.

- Han spiller dejligt offensiv og kompromisløs tennis, og da han slog Federer i Australien, var han næsten mere ved nettet end han. Han er ved at have rutinen til at kunne gå hele vejen i en grand slam.

Stefanos Tsitsipas rummer både det store spil og den store personlighed. Foto:  Glyn KIRK / AFP/Ritzau Scanpix
Stefanos Tsitsipas rummer både det store spil og den store personlighed. Foto: Glyn KIRK / AFP/Ritzau Scanpix

- Problemet er, at der skal lidt mere til for også at slå de gamle i en grand slam, hvor man spiller bedst af fem sæt, påpeger Tine Scheuer, der er ligeså begejstret for den kun 18-årige canadier, Félix Auger-Aliassime, der i år tonser op ad ranglisten, hvor han nu er nummer 21.

- Han er så atletisk og bevæger sig så godt på alle underlag. Han er meget positiv i sin spillestil og prøver at dominere duellerne hurtigst muligt.

Endnu har kometen til gode at overrumple toptrioen, og Tine Scheuer har lagt mærke til, at hans ellers fine serv kan svigte lidt i de store kampe, men kalder det også ’et luksusproblem’.

- Måske vinder han ikke Wimbledon i år, men han har hele pakken til snart at gøre det. Jeg er helt sikker på, at han kommer til at vinde grand slams, siger hun om den hårdtslående canadier med den togolesiske far.

Stortalentets ellers forrygende serv kan nogle gange svigte lidti de store kampe, og så kommer der nogle dobbeltfejl. Foto: Ben STANSALL / AFP/Ritzau Scanpix
Stortalentets ellers forrygende serv kan nogle gange svigte lidti de store kampe, og så kommer der nogle dobbeltfejl. Foto: Ben STANSALL / AFP/Ritzau Scanpix

Han har i år overhalet sin bedste ven, den knap to år ældre landsmand med den russiske baggrund, Denis Shapovalov med de russiske aner, men de unge konkurrerer generelt hårdt ude på turen.

- Alexander Zverev (22-årig tysker) har været i lidt af en bølgedal men er på vej op igen, siger hun om sidste års Masters-vinder, lige som hun kaster roser efter russiske Karen Khachanov, 23, og kroaten Borna Coric, 22.

- Khachanov har en kæmpe forhånd og serv og har slået Djokovic for nylig.

- Coric slog Federer på græs i finalen i Halle sidste år. Han har haft lidt svært ved at håndtere forventningerne men er på rette vej med sin vidunderlige baghånd, store serv og returnering. Han dækker banen fantastisk og er mega-atletisk.

- Og så ser han jo godt ud lige som flere af de andre, tilføjer hun med et lille grin.

Borna Coric kan både spille tennis og se godt ud, mener Tine Scheuer. Foto: CARMEN JASPERSEN / AFP/Ritzau Scanpix
Borna Coric kan både spille tennis og se godt ud, mener Tine Scheuer. Foto: CARMEN JASPERSEN / AFP/Ritzau Scanpix

I det hele taget mener, hun, at den unge garde kan redde sporten med deres personligheder.

- Flere af de unge er farverige, har deres egen stil og hviler godt i sig selv. De er ydmyge overfor historien men tror også på sig selv.

- Omvendt er der heller ikke længere så stor distance mellem de unge og legenderne, som også favner de unge mere. De er også selv interesserede i, at sporten udvikler sig, og at de får nogle nye modstandere.

- Især Tsitsipas er en stor personlighed, som byder på meget af sig selv på de sociale medier i en tid, hvor man skal prøve at indfange et yngre tennispublikum.

Se også: Skeptisk over for Carolines chancer: - Hun har et par spøgelser med sig

Se også: Svær lodtrækning til Wozniacki

Se også: Fy fy til Wimbledon: Tennis-babe i stramt catsuit

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere