Se klippet øverst i artiklen
Det 20-årige australske stortalent Nick Kyrgios stjal al opmærksomheden i sin førsterunde-kamp mod argentinske Diego Schwartzman.
Selv om han vandt stensikkert i tre sæt, var det dog ikke det, som tennis-fans talte om efter kampen.
Han havde vundet de to første sæt sikkert, men var nede med 3-2 i tredje. Og så begyndte temperamentet for alvor at koge over for den iltre australier.
Her siger Wimbledon-mester farvel for altid
Efter han havde fået en kendelse mod sig, diskuterede han højlydt med kampens dommer Lahyani.
- Nej, nej, nej. Det er ikke sådan reglerne er, sagde han og forlangte at få en official ned på græsset for at løse sagen, men det nægtede dommeren.
- Jeg vil sidde her og vente, indtil han kommer, truede det ophidsede tennis-talent for dog kort efter at besinde sig og spille videre.
French Open-mesteren slår komet i flyvende græsåbning
Australieren tabte partiet og kort efter var den så gal igen.
Ved stillingen 15-15 udbrød den temperamentsfulde australier ‘dirty scum’, der vel bedst oversættes med 'klamme afskum'.
Efter kampen benægtede han dog, at udbruddet var møntet på kampens dommer.
- Det var slet ikke til dommeren. Forstår I, jeg sagde det til mig selv, sagde han efterfølgende.
Herre-favoritter sikkert videre i French Open
Tirsdag bliver det så besluttet om tuerneringsledelsen køber den forklaring. Ellers kan det godt se ud som om, at den unge australier kan se frem til en bøde af anseelig størrelse.
Selv om Kyrgios var godt oppe at køre fik han alligevel sikret sig sættet og tog sejren med 6-2, 6-0, 7-6.
Her siger Kyrgios 'dirty scum', hvilket han risikerer stor bøde for.