Udligner for Danmark i Davis Cup

August Holmgren tabte første sæt, men kom tilbage og udlignede til 1-1 for Danmark i Davis Cup mod Marokko

Lamine Ouahab tabte til danske August Holmgren. (Arkivfoto) Foto: Abdelhak Senna/Ritzau Scanpix
Lamine Ouahab tabte til danske August Holmgren. (Arkivfoto) Foto: Abdelhak Senna/Ritzau Scanpix
Følg Tennis

Danmark var på vej til at komme bagud med 0-2 i weekendens Davis Cup-dyst ude mod Marokko, men August Holmgren sørgede for, at det danske hold lever i bedste velgående inden søndagens tre kampe i Marrakech.

Holmgren tabte første sæt til rutinerede Lamine Ouahab, men danskeren kæmpede sig tilbage og vandt kampen med cifrene 4-6, 6-2, 6-4.

Tidligere lørdag tabte Christian Sigsgaard i ligeledes tre sæt til Marokkos bedste spiller, Elliot Benchetrit, og dermed er stillingen altså samlet 1-1 efter lørdagens singler.

Med nederlaget til Sigsgaard var der ekstra pres på Holmgren, og det håndterede den 23-årige dansker godt trods den svære start.

Den 36-årige Ouahab er kendt som en anderledes type, der spiller med finurlige slag, og det var med til at sikre marokkaneren første sæt, selv om Holmgren brød til 1-0 i starten.

Den 13 år yngre dansker havde dog generelt mere kvalitet i sit spil, og han fik overtaget i løbet af andet sæt. Holmgren leverede to servegennembrud og gik fra 2-2 til 6-2.

Også i det afgørende tredje sæt fulgtes spillerne ad til 2-2, inden Holmgren udnyttede en breakbold til at komme på 3-2.

Herfra holdt spillerne serv, indtil danskeren kunne serve sejren hjem ved stillingen 5-4. Her udnyttede Holmgren sin første matchbold med en vinklet forhånd, som modstanderen ikke kunne returnere.

- Jeg er virkelig glad for, at jeg holdt hovedet koldt i de vigtige øjeblikke og havde et godt samarbejde med Frederik (holdkaptajn Løchte, red.) og holdet hele vejen igennem. Og jeg er virkelig glad for, at det er 1-1 og ikke 0-2.

- Nøglen til kampen var min forhånd. Jeg skulle sørge for at spille på mine præmisser, siger August Holmgren i en pressemeddelelse fra Dansk Tennis Forbund.

Søndagen indledes med en double, hvor den danske kaptajn Frederik Løchte Nielsen spiller sammen med Johannes Ingildsen.

Herefter skal Holmgren og Sigsgaard igen i aktion. Denne gang bytter de dog modstandere i forhold til lørdagens kampe.

Hvis Danmark slår Marokko, skal holdet til marts spille playoff til næsthøjeste niveau i World Group I.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.