Udskældt tennisdronning trækker sig

En skade forhindrer Maria Sharapova i at spille kvalifikation til Wimbledon

Maria Sharapova gjode i maj comeback efter 15 måneders dopingkarantæne. Russeren kommer dog ikke til at deltage i Wimbledon. (Foto: AP)
Maria Sharapova gjode i maj comeback efter 15 måneders dopingkarantæne. Russeren kommer dog ikke til at deltage i Wimbledon. (Foto: AP)

Den russiske tennisstjerne Maria Sharapova har trukket sig fra muligheden for at kvalificere sig til grand slam-turneringen Wimbledon.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, og det bekræfter Sharapova selv på Facebook.

Baggrunden er en muskelskade, som Sharapova pådrog sig i WTA-turneringen i Rom.

- Efter en ekstra skanning vil det riv i min muskel, som jeg pådrog mig i Rom desværre ikke tillade mig at stille op i de græsturneringer, der var planlagt. Jeg vil fortsætte med at arbejde med min genoptræning, og min næste turnering er i Stanford, skriver Sharapova blandt andet.

WTA-turneringen spilles fra 31. juli til 6. august - altså efter Wimbledon.

Efter at have afsonet 15 måneders dopingkarantæne med et fald på verdensranglisten som et resultat har Maria Sharapova fået tildelt wildcards til flere turneringer.

Det var dog ikke tilfældet i French Open.

Efter afvisningen fra French Open besluttede Sharapova, at hun ikke ville ansøge om et wildcard til Wimbledon, men da hun har tjent nok ranglistepoint kunne hun deltage i kvalifikationen til den store græsturnering.

I maj lød det således fra Sharapova:

- På grund af min forbedrede rangering efter de første tre turneringer efter mit comeback så vil jeg spille kvalifikationskampe til Wimbledon i Roehampton.

- Og jeg vil ikke anmode om et wildcard til hovedturneringen, sagde Sharapova på sin egen hjemmeside 19. maj.

Maria Sharapova vandt Wimbledon i 2004.

Kæmpe grand slam-sensation: Wozniacki-bøddel vinder French Open

Hallo kvindesamfund! Tildækning af kvinder er også undertrykkende

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.