Ugens dårlige nyhed: Vanskelig Wimbledon venter Wozniacki

Caroline Wozniacki får en hård vej mod en mulig Wimbledon-triumf om en uges tid. Danskeren bliver nemlig ikke seedet til den traditionsrige græsturnering

Caroline Wozniacki får den værst mulige Wimbledon-optakt. For danskeren bliver ikke seedet til verdens mest prestigefulde tennisturnering, der begynder om en uge. (Foto: AP/Rick Rycroft)
Caroline Wozniacki får den værst mulige Wimbledon-optakt. For danskeren bliver ikke seedet til verdens mest prestigefulde tennisturnering, der begynder om en uge. (Foto: AP/Rick Rycroft)

Caroline Wozniacki har mildest talt haft et skidt tennisår, der primært har været ødelagt af skader og svingende resultater - når hun endelig har betrådt en tennisbane.

Torsdag røg danskeren ud allerede i anden runde af græsturneringen Aegon Classic in Birmingham, hvor hun tabte 4-6, 7-6, 2-6 til belgiske Yanina Wickmayer. Og selv om den danske tennisdronning søndag slog sig videre til anden runde ved græsturneringen Eastbourne efter en 6-1, 6-3 over franske Alize Cornet i første runde, redder det ikke hendes seedning ved Wimbledon, der begynder 27. juni.

Faktisk bliver danskeren slet ikke seedet.

Det er første gang i otte år, at Wozniacki ikke får en seedning ved en Grand Slam-tunrering. Det skriver ubitennsi.net.

Samme ærgerlige nyhed bekræfter New York Times' anerkendte tennisskribent Ben Rothenburg på sin Twitter-profil:

Sådan Caroline: Slår Serena-bøddel suverænt

'Caroline Wozniacki taber i anden runde i Birmingham, nu skal hun Wimbledon uden en seedning. Første Grand Slam for Wozniacki som useedet siden Australian Open i 2008, skriver han.

Det er altså ikke en situation den danske darling er vant til.

Efter nederlaget i Birmingham er Wozniackis faldet fra en placering som nummer 35 på verdensranglisten til en tarvelig plads som nummer 37, og det altså ikke nok til at få en seedning ved verdens mest prestigefulde tennisturnering. Dermed kan hun risikere at løbe ind i et af de helt store navne allerede i første runde.

En bedre placering i Birmingham samt en god placering ved den igangværende turnering i Eastbourne kunne have ændret på den kedelige situation. Nu må danskeren tage den nok hårdest mulige vej ved Wimbledon.

Hvor hård en lodtrækning, der venter Wozniacki ved Wimbledon, finder vi ud af 24. juni. Her trækkes der nemlig lod i turneringen.