Uhørt lavpunkt for Wozniacki: Så langt er hun nede

Den danske tennisspiller er nu nummer 19 i verden efter det hurtige exit fra WTA-turnering i Rusland. Det er hendes laveste rangering i otte år

Wozniacki startede 2016 på den værst tænkelige måde, da hun røg ud af 1. runde ved Australian Open

Caroline Wozniackis dårlige start på 2016 betyder nu, at hun rykker endnu en plads tilbage på verdensranglisten.

Den danske tennisspiller og kommende fanebærer ved OL i Rio de Janeiro indtager nu 19.-pladsen på den nyeste WTA-rangliste.

I den forgange uge blev Wozniacki slået ud af en turnering i Sankt Petersborg i sin første kamp, og i januar blev det også kun til en enkelt kamp ved grand slam-turneringen Australian Open i Melbourne.

Den 25-årige dansker har ikke været dårligere placeret på verdensranglisten siden 2008, hvor hun for alvor rykkede frem blandt verdenseliten i tennis.

Det sker i en periode, hvor hun også uden for banen har måttet kæmpe mod en massiv kritik, der er opstået i kølvandet på valget af hende som fanebærer til årets største sportsbegivenhed i Rio.

En beslutning, der blandt andet fik adskillige af Ekstra Bladets læsere op i det røde felt grundet tennisspillerens manglende OL-medaljer og minimale tilstedeværelse i Danmark.

Se også: Mareridtet fortsætter: Wozniacki falder på ranglisten

Wozniacki kipper med dannebrog. For hendes eget vedkommende er der ikke meget at hejse flaget for i øjeblikket. (Foto: Finn Frandsen)
Wozniacki kipper med dannebrog. For hendes eget vedkommende er der ikke meget at hejse flaget for i øjeblikket. (Foto: Finn Frandsen)

Skal sælge magasiner
Når det gælder tilstedeværelsen i toppen af kvindernes rangliste, er der ikke de store forskydninger blandt verdens bedste tennisspillere.

Serena Williams, der tabte finalen i Australian Open, er fortsat en suveræn nummer et, mens tyskeren Angelique Kerber, som sensationelt sejrede i Melbourne, og rumæneren Simona Halep følger efter.

Midt i modgangen kan Caroline Wozniacki dog glæde sig over, at der endnu er stor efterspørgsel på hende fra den kommercielle front.

Danskeren pryder således den seneste udgave af Sports Illustrated's Swimsuit Edition, hvor hun optræder - for at sige det mildt - uden ret meget tøj på kroppen. De billeder kan ses her.

Hvornår Wozniacki optræder i en tenniisturnering igen er endnu uvist, eftersom den kommende OL-fanebærer døjer med en knæskade. Hun misser som minimum denne uges Dubai Duty Free Tennis Championships. Det skriver TV2 Sporten.

Ny fiasko for Caroline Wozniacki - se danskeren ryge ud i Rusland her:

55 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere