Annonce:
Annonce:

Uhyggelig dansk start: - Det var så voldsomt

Clara Tauson var overmatchet i første sæt mod Ashleigh Barty. Det erkender hun efter nederlaget i US Open

Se højdepunkterne fra kampen her.
Annonce:
Følg Tennis

1-6 på 35 minutter.

Det var resultatet af 18-årige Clara Tausons første sæt mod den australske verdensetter, Ashleigh Barty, ved US Open.

En afklaret dansk teenager erkender i et interview med Eurosport, at hun var overmatchet i første sæt af nederlaget.

- Jeg har helt bestemt lært, at man er nødt til at være på 100 procent for at spille mod spillere som hende. I første sæt begik hun nærmest et mord på mig. Det var så voldsomt, også for mig, siger Tauson og uddyber:

- Jeg har tabt 1-6 eller stort i første sæt i andre kampe, men det var simpelthen så voldsomt. Jeg var lidt i chok over, hvor godt hun spillede. Jeg vidste, at hun var god, men kvaliteten var så høj, og hun gav mig ingenting.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Clara Tauson fik en tennislektion af 25-årige Ashleigh Barty, der ligger nummer et på verdensranglisten og er førsteseedet ved US Open. Foto: Robert Deutsch/Ritzau Scanpix
Clara Tauson fik en tennislektion af 25-årige Ashleigh Barty, der ligger nummer et på verdensranglisten og er førsteseedet ved US Open. Foto: Robert Deutsch/Ritzau Scanpix
 

Tauson stod godt i mod i sit allerførste serveparti i kampen, men hun endte med at tabe det efter at have afværget hele ni breakbolde.

- Første sæt var ikke elendigt, men det var bare ikke godt nok af mig, siger en ærlig Tauson.

Tauson, der debuterede ved US Open, erkender, at Bartys kvalitet gjorde, at hun kun sjældent i opgøret ramte sit topniveau. Og australierens serv var en stor udfordring for danskeren.

- Jeg vidste, at hun ville serve godt, men jeg er godt nok overrasket over, hvor præcist hun servede. Og det er heller ikke, fordi den kom langsomt, siger Tauson om Bartys server.

Tauson tabte andet sæt med 5-7, efter at hun blandt andet brød Bartys serv to gange.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette Frederiksen har svært ved at skelne mellem moral og dobbeltmoral
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: