Under sig selv en uges ferie: - Jeg kan være stolt af mit år

Allerede fra starten af december starter Caroline Wozniacki træningen op til næste sæson, også fordi motion er godt for hendes gigtsygdom

Efter et år med både triumfer og sygdom tager Caroline Wozniacki en kort ferie. Foto: Ritzau Scanpix
Efter et år med både triumfer og sygdom tager Caroline Wozniacki en kort ferie. Foto: Ritzau Scanpix

SINGAPORE (Ekstra Bladet): At Caroline Wozniackis 2018 sluttede med et nederlag i tre sæt, og at hun kort efter fortalte om sin alvorlige, kroniske sygdom, kunne ikke udviske hendes eget indtryk af et forrygende tennis-år.

- Det har været et fantastisk år, som jeg kan være rigtigt stolt af. Jeg vandt min første grand slam, og jeg kom tilbage på førstepladsen. Jeg har vundet tre turneringer og været med her i sæsonfinalen i Singapore.

- Jeg ville ønske, at jeg kunne forsvare min titel her, men jeg kan være stolt af den indsats, jeg har ydet hele året, sagde Caroline Wozniacki efter den intense, ultraspændende og virkelig velspillede kamp mod ukrainske Elina Svitolina.

- Nu skal jeg slappe af. Jeg skal på ferie. Jeg starter med tennis igen den 1. december, men jeg tager lige en uge helt fri. Så begynder jeg at røre kroppen bare lidt, siger hun med et træt smil.

- Det har været et rimeligt turbulent år. Men samtidig har jeg sluttet det rimeligt godt af, fordi jeg ved, at det er en sygdom, jeg kan holde nogenlunde i skak.

- På den måde var det kæmpe stort for mig at vinde i Beijing (stor turnering i oktober, red.). Det gav mig også troen på, at sygdommen ikke vil holde mig tilbage. Jeg kan gøre alt.

- Lægen siger, det er meget forskelligt fra person til person, hvordan man reagerer.

- Med den sygdom skal man ud og røre sig. Selvfølgelig ikke så ekstremt som det her. Men det giver lidt mere smørelse til leddene, når man rører sig. Det er faktisk værre, hvis man ikke laver noget.

Caroline Wozniacki har allerede meddelt, at hun spiller 2019-sæsonen, og hendes første opgave bliver i Auckland, før hun skal forsvare endnu en stor titel i Australian Open.

Caroline forlader sæsonfinalen. Desværre kan hun aldrig forlade sin gigtsygdom. Foto: AP Tennis - 25. okt. 2018 - kl. 17:55 Caroline kronisk syg

Wozniacki fortalte om sin sygdom på pressemødet, da hun var slået ud af sæsonfinalen. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 25. okt. 2018 - kl. 21:06 Sådan er Carolines sygdom: - Fantastisk hun har kæmpet sig gennem det

Ærgerlig Caroline. Foto: Ritzau Scanpix Tennis - 25. okt. 2018 - kl. 16:20 Trods mesterspil: Caroline ude af sæsonfinalen

Elina Svitolina og Caroline Wozniacki kunne takke hinanden for en sjældent stresset kamp. Foto: AP Tennis - 25. okt. 2018 - kl. 23:05 Caroline om sin stress-kamp: 'Mentalt svært'

 

 

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere