Uskarp Nadal taber igen

Rafael Nadal har kæmpet med skader, og den tidligere verdensetter tabte til kvalifikationsspiller ved ATP-turneringen i Qatar

Det kører ikke rigtig for Rafael Nadal, der tydeligvis har svært ved at komme efter en blindtarmsoperation. (Foto: AP/Georgios Kefalas)
Det kører ikke rigtig for Rafael Nadal, der tydeligvis har svært ved at komme efter en blindtarmsoperation. (Foto: AP/Georgios Kefalas)

Rafael Nadal tabte sin første tenniskamp efter mere end to måneders skadespause for et par dage siden. Det var dog i en opvisningsturnering, men tirsdag aften gentog kunststykket sig - og denne gang i en 'rigtig' turnering, ATP-turneringen i Qatar, hvor spanieren tabte med 6-1, 3-6 og 4-6 til kvalifikationsspilleren Michael Berrer.

Rafael Nadal havde forsøgt at komme sig hurtigt over en blindtarmsoperation, og det var tilsyneladende ikke lykkedes for ham.

Se også: Rafael Nadal får bank i comeback

Han har også haft adskillige skader i ryg og håndled det seneste års tid, og tirsdag så det ud som om, han havde problemer med at serve.

- De små ting lykkedes ikke rigtigt for mig i dag. Det er tredje gang, at jeg gør comeback efter en skade, så vi må se om et par måneder, hvordan det er gået. Jeg havde håbet at komme godt i gang igen, men det skete ikke i dag, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Grandslam-turneringen Australian Open begynder om et par uger, og nu er Nadal faktisk slet ikke sikker på, at han er med.

- Jeg vil gerne spille Australian Open, for det er en turnering, jeg holder meget af. Men jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre. Jeg vil forsøge, men hvis det ikke lykkes, spiller jeg i Rio og Buenos Aires i stedet for, fortsætter han.

Se også: Syg Djokovic opgiver årets første finale mod Murray

Tyskeren Berrer er nummer 127 på verdensranglisten, og i de to spilleres to foregående opgør var det kun lykkedes ham, at vinde fire partier.

34-årige Michael Berrer slutter karrieren efter denne sæson, og han ved udmærket, at tirsdagens opgør med Nadal i fremtiden vil fylde mere i hans egne erindringer end i Nadals.

- Det er en af de kampe, som jeg vil huske for evigt. Men lad os være realistiske. Det var hans første kamp efter en skadespause. I første sæt føltes det som vores tidligere kampe, men så blev det let at angribe, og det var min eneste chance, siger Berrer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere