Annonce:
Annonce:

Uvaccineret Djokovic får dispensation

Novak Djokovic har fået tilladelse til at deltage i Australian Open med en medicinsk undtagelse

Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Foto: Andrej Isakovic/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Novak Djokovic stiller op i Australian Open.

Den serbiske verdensetter oplyser, at han deltager i grand slam-turneringen efter at have modtaget en medicinsk undtagelse.

Det bekræfter den serbiske verdensetter tirsdag på Instagram, hvor han på et billede står smilende med en pakket tennistaske i en lufthavn.

- Jeg har tilbragt kvalitetstid sammen med mine elskede i julepausen, og i dag er jeg på vej down under med en medicinsk undtagelse. Kom an 2022, skriver Djokovic.

Tidligere har Djokovic afvist at svare på, om han var vaccineret eller ej. Og han har før udtrykt modstand mod vaccinebeskyttelsen.

Tvivlen om deltagelsen i årets første grand slam-turnering i Melbourne blev ikke mindre, da han meldte fra til ATP Cup i Australien, hvor han skulle have deltaget med det serbiske landshold.

Myndighederne i staten Victoria, hvor Melbourne ligger, kræver, at kun coronavaccinerede spillere kan stille op i årets Australian Open.

Annonce:

Vaccinen er et krav fra arrangørernes side for at deltage i Australian Open, medmindre man får tildelt en medicinsk undtagelse af et uafhængigt panel af eksperter.

Spillere kan få en undtagelse, fordi de har haft covid-19 inden for de seneste seks måneder. Det vides ikke, om dette er tilfældet for Djokovic.

I søndags indikerede chefen for Australian Open, Craig Tiley, at det ville blive afklaret i denne uge, om Djokovic ville deltage eller ej.

Arrangørerne af Australian Open har endnu ikke selv meldt noget ud, men ifølge Djokovic selv er deltagelsen altså nu på plads.

Djokovic er forsvarende mester og har vundet Australian Open ni gange i karrieren.

De seneste tre udgaver af Australian Open har Djokovic vundet.

Djokovic har vundet 20 grand slam-titler i karrieren. Det er en rekord, han deler med rivalerne Roger Federer og Rafael Nadal.

Australian Open begynder 17. januar.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Vi synes, Lars Løkke mangler skam i livet
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: