Uventet opbakning fra højeste sted til rasende Serena

WTA-chef Steve Simon mener, at alle tennisspillere skal behandles ens, og at det ikke var tilfældet lørdag

Se højdepunkter fra den kontroversielle US Open-finale her. Video: AP/SNTV

US Open-finalen mellem Serena Williams og Naomi Osaka får nu et efterspil.

Serena Williams, som blev idømt både point- og partistraf, får opbakning fra WTA, kvindernes internationale tennisforbund.

WTA-chef Steve Simon mener, at lørdagens finale var et udtryk for en dobbeltstandard, der hersker mellem mænd og kvinder i sporten.

Ifølge Steve Simon blev Serena Williams straffet for ting, som mænd ofte slipper af sted med og kræver ens standarder.

- WTA mener, at der ikke bør være nogen forskel i graden af tolerance i forhold til de følelser, der bliver udtrykt af mænd og kvinder og vil arbejde for at sikre, at alle spillere bliver behandlet ens i sporten.

- Vi mener ikke, at det var tilfældet, lyder det fra Steve Simon med henvisning til lørdagens US Open-finale.

Japanske Naomi Osaka vandt finalen med 6-2, 6-4.

I andet sæt tildelte dommer Carlos Ramos først Serena Williams en advarsel for at få coaching af sin træner. Det er forbudt ifølge reglerne.

Dernæst blev amerikaneren tildelt en pointstraf for at smadre sin ketsjer.

Og da Serena Williams efterfølgende kaldte dommeren for "en tyv", blev hun fratrukket et helt parti, da det var tredje gang, hun brød reglerne.

'Han ændrede kampens forløb'
Serena Williams krævede en undskyldning af dommeren og var mest fortørnet over straffen for coaching fra træner Patrick Mouratoglou, som siden har indrømmet at have lavet håndtegn fra tribunen.

Serena Williams nægter dog at have modtaget instrukser, der kunne hjælpe hende.

- Vi mener også, at temaet omkring coaching skal nævnes og bør tillades i hele sporten, siger Steve Simon.

Novak Djokovic, der søndag vandt herrernes US Open-finale, mener ikke, at Carlos Ramos skulle have straffet Serena Williams så hårdt.

- Han ændrede kampens forløb. Det var måske - efter min mening - unødvendigt. Vi har alle følelser - især når man kæmper for et grand slam-trofæ, siger Djokovic.

Serberen er dog uenig med Steve Simon i, at der hersker uens standarder mellem mænd og kvinder.

- Jeg ser ikke tingene på samme måde som Mr. Simon. Det gør jeg virkelig ikke.

- Det er svært at generalisere, og jeg finder det ikke nødvendigt at debattere, siger Djokovic.

På et pressemøde om episoden kaldte Serena Williams blandt andet dommer Carlos Ramos for 'sexist'. Video: AP

Se også: Presset Wozniacki klemmer turnering ind

Se også: Djokovic vinder US Open og tangerer rekord

Serena Williams var rasende under og efter kampen. Foto: AP Tennis - 9. sep. 2018 - kl. 19:25 Kaldte dommer tyv og sexist: Nu får Serena Williams bøde

Se også: Stiktosset Serena overraskede alle efter pinlig afslutning

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen