Annonce:
Annonce:

Vanvittige scener: Holger Rune vinder efter kæmpe drama

Danske Holger Rune er videre til semifinalen i ATP-turneringen i Lyon, efter han mod slutningen af opgøret næsten ikke kunne bevæge sig

Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix
Foto: Matthias Schrader/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Holger Rune vinder i tre sæt over franskmanden Manuel Guinard og avancerer til semifinalerne i ATP-turneringen i Lyon.

Men mod slutningen så det faktisk ud til at gå helt galt.

Da det hele skulle afgøres, kunne den 19-årige dansker næsten ikke bevæge sig på grund af kramper, men formåede alligevel at kæmpe sig igennem og sikre sig sejren mod verdens nummer 158 med cifrene 3-6, 6-3, 6-4.

Smerterne var ellers særdeles tydelige hos Holger Rune, der flere gange kiggede ud på sin lejr og sagde 'jeg kan ikke'.

Han måtte også flere gange gøre brug af en underhåndsserv, fordi smerterne var så store, ligesom han igen og igen satte sig på hug og så opgivende ud.

Men han kunne godt, og så betød det mindre, at det franske hjemmepublikum efterfølgende buhede af den danske stjerne, mens de måtte se deres landsmand forlade banen med et nederlag.

Annonce:

- Jeg havde det rigtig dårligt til sidst. Jeg kunne ikke stå rigtigt op. Jeg prøvede at finde løsninger, og det blev lidt bedre til sidst, sagde Holger Rune i sit vinderinterview efter det dramatiske opgør.

Tilskuerne var undervejs da også noget for sig, da de gjorde alt for at bakke Manuel Guinard op i, hvad der har været en af hans største oplevelser på en tennisbane.

Da den danske teenager var bagud 2-3, fik han behandling, og imens benyttede tilskuerne lejligheden til at synge nationalsangen og bakke op om Guinard, der kvitterede med en klapsalve og opfordrede til endnu mere larm.

Det slog dog ikke Holger Rune ud af kurs, der i stedet kæmpede sig igennem opgøret og til sidst kunne juble over at være i en ATP-semifinale for anden gang på en måned.

For at komme i finalen skal danskeren slå vinderen af kampen mellem Cameron Norrie og Sebastián Báez, der mødes senere torsdag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
De har fået nok af Løkke
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: