MELBOURNE (Ekstra Bladet): At Caroline Wozniackis semifinale startede med et dansk es og sluttede med en belgisk fejl blev symptomatisk for kampens forløb.

Men esset var også en yderst velkommen markør på danskerens fokus og niveau op mod lørdagens finale.

Formkurven er kun gået opad, siden hun stod med det ene ben i kufferten i anden runde.

Jo, der har været nogle udfald, og det seneste i semifinalen bragte i alt fald mig i et øjebliks affekt, men ellers har hun spillemæssigt vist sig bedre og bedre frem.

Serven var med undtagelse af det ene, famøse parti gennemsolid mod Elise Mertens, returneringerne har på det seneste været skarpe, og grundslagene slikkede næsten stregerne, når hun valgte at slå ned langs linjerne.

Det sidste kan blive et meget stort våben til at åbne banen mod letbenede Simona Halep i finalen.

Det er den rigtige finale mellem netop hende og Caroline Wozniacki.

Dels på grund af selve fortællingen, som falder i to dele:

En af de to finalister vil vinde sin første grand slam efter som verdensetter at have været genstand for kritik uden en af de fire store pokaler.

Og så er det meget apropos en direkte duel om førstepladsen. Vinderen vil altså være etter med en slam i bæltet.

I parentes bemærket er det i øvrigt kuriøst, at de begge har været igennem en skodkamp undervejs med matchbolde imod sig. Og så er de vel at mærke seedede til at nå finalen begge to.

Desuden tror jeg, at Caroline Wozniacki sportsligt og mentalt har lidt større chancer mod meget bevægelige men knapt så hårdtslående Simona Halep, end hun ville have haft mod gennemsolide og genopstandne Angelique Kerber.

Og som ikke mindst ville have den ballast, at hun før har vundet grand slam-finaler.

Jeg har en fornemmelse af, at Piotr og Caroline har nemmest ved at lægge en taktik mod Halep, som til gengæld også har noget ballast i sin træner Darren Cahill, som i Adidas-regi tidligere har haft en del med Wozniacki at gøre. Det var dog ’den gamle Wozniacki’ og ikke version 2.0.

Desuden er jeg glad for at høre fra Caroline selv, at banerne på Melbourne Park ligger rigtigt godt til hende i år. Her er, hvad hun svarede, da jeg spurgte hende om forskellen på hendes elskede baner ved US Open og her:

- Banerne er lidt anderledes, end de plejer. Tidligt i min karriere var de meget langsomme her, men så blev de hurtigere og hurtigere. Sidste år var de ekstremt hurtige.

- Nu har de gjort underlaget lidt langsommere, så nu minder tempoet meget om det ved US Open. Det har også hjulpet mig i mit spil, at banen er medium-hurtig. Jeg får lidt mere tid, og samtidig giver et godt slag virkelig pote, svarede hun med et smil, der indikerede, at dem kan hun selvsagt levere mange af.

Lige præcis den beskrivelse er med til at gøre mig til moderat optimist forud for lørdagens finale, hvor de begge to formentlig vil være hamrende nervøse.

I forhold til finalerne mod giganterne Kim Clijsters og Serena Williams er modstanderen denne gang at betragte som en ligestillet. Der er ingen klar favorit.

At Caroline Wozniacki kronede et flot 2017 med sejren i sæsonfinalen, kan måske også give den mentale ballast, der skal til, når afgørelsen skal falde. Hun har dermed prøvet at vinde en stor finale for nylig.

Simona Halep tabte derimod sin store finale i Paris i maj efter at have været foran med et sæt, ført 3-0 i andet sæt og haft breakbold til 4-0, til Jelena Ostapenko.

Det var en ualmindelig grim pille at sluge for rumæneren. 

Mine argumenter er selvfølgelig let farvede af mit danske udgangspunkt, men er vi efterhånden ikke mange, der mener, at hårdt arbejdende Caroline, der har givet så meget til sporten, fortjener at stå med den helt store pokal?

SNTV: Her spiller Caroline Wozniacki sig videre til finalen i Australian Open:

Smadret af Caroline: Alligevel jubler hun

Cilic er første kroat i en Australian Open-finale

Tæt på megatalentet Clara Tauson