Var på toppen af verden: Brød komplet sammen

Robin Söderling rangerede i toppen af mændenes tennis, da han brød sammen og pludselig ikke længere kunne slæbes ind på banen igen

Man kan godt ane et smil hos Robin Söderling, der lige har slået Jo-Wilfried Tsonga og snuppet en af karriens sidste titler i 2011. Foto: Peter Dejon/Ritzau Scanpix
Man kan godt ane et smil hos Robin Söderling, der lige har slået Jo-Wilfried Tsonga og snuppet en af karriens sidste titler i 2011. Foto: Peter Dejon/Ritzau Scanpix

Da svenske Robin Söderling stoppede sin karriere i 2015 i en alder af 31, var det fire år siden, han sidst havde stået på en tennis-bane.

Svenskeren fortæller nu åbenhjertet om årsagen til det lange farvel, der kom af en længere kamp med psykisk sygdom.

Det fortæller den tidligere nummer fire i verden til det svenske radioprogram 'Sommar på P1' ifølge Expressen.

- Jeg opdagede, at jeg havde googlet forskellige tilgange til selvmord, siger han blandt andet i programmet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Söderling sad gerne som afbilledet: Men håndklæder om hovedet og hænderne for ørerne, når der var pause i spillet. Foto: Suzanne Plunkett/Ritzau Scanpix
Söderling sad gerne som afbilledet: Men håndklæder om hovedet og hænderne for ørerne, når der var pause i spillet. Foto: Suzanne Plunkett/Ritzau Scanpix
 

Ros fra Björn Borg
Söderling havde et formidabelt år 2009, hvor han slog blandt andre Rafael Nadal og Novak Djokovic, der ellers var godt i gang med at etablere dem selv som de kæmpe stjerner, de den dag i dag er i sporten.

Han nåede finalen ved French Open og gentog successen året efter, og det kastede da også roser af sig fra den ikoniske landsmand Björn Borg.

- Fortsætter han sådan her vinder han en Grand Slam næste år og han bliver helt sikkert mellem de fem bedste, sagde Borg blandt andet til Expressen, efter landsmanden havde slået Djokovic.

Men under facaden begyndte det at smuldre for Robin Söderling.

Presset blev for stort.

Da han skulle forsøge at følge op på sine kvartfinaler ved US Open i 2009 og 2010 ved turneringen i 2011, brød han sammen på sit hotelværelse op til turneringsstart.

- Jeg gik i panik. Jeg begyndte at græde. Jeg græd og græd. Hver gang, jeg forestillede mig, jeg skulle træde ind på banen, gik jeg i panik, fortæller han i radioprogrammet.

- Selv ikke hvis jeg fik en pistol for panden, ville jeg være i stand til at gå på banen, siger han ligeledes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Det er virkelig få forundt at slå Rafael Nadal på spanierens absolutte hjemmebane, grusbanen. Det lykkedes dog for Söderling i 2009 under French Open - som en ud af blot tre nogensinde, siden Nadal debuterede i 2005. Foto: Bogdan Cristel/Ritzau Scanpix
Det er virkelig få forundt at slå Rafael Nadal på spanierens absolutte hjemmebane, grusbanen. Det lykkedes dog for Söderling i 2009 under French Open - som en ud af blot tre nogensinde, siden Nadal debuterede i 2005. Foto: Bogdan Cristel/Ritzau Scanpix

Ville ikke dø
Selvom Robin Söderling var langt nede, så var aldrig tæt på at gøre alvor af sine selvmordstanker, fortæller han.

- Nu føles det helt vanvittigt. Det gør det. Du får en anden forståelse for dem, der gør det, men jeg tror ikke, ​​det handler om at ville dø. Det er den sidste ting, du ønsker, siger han.

Mest af alt var Söderling en mand, der havde presset sig selv alt for meget, og som døjede med åndenød og panikanfald foruden sine dystre tanker.

I seks og et halvt år måtte svenskeren kæmpe sig ud af sin psykiske sygdom, før det lykkedes.

I al den tid var konen Jenni en urokkelig klippe for ham.

- Jeg forstår ikke, hvordan hun har stået imod mig. En selvoptaget, psykisk syg mand, som satte sin sport over sig selv. Selvom jeg var syg, skammede jeg mig over mig selv og hvad jeg sagde, fortæller Robin Söderling.

I dag er han kommet sin psykiske sygdom til livs, og har fået den på afstand, hvorfor han kan fortælle om den.

For det var ikke sket som aktiv.

- Under ens karriere er der ingen, der taler om det. Man viser intet for sine modstandere. Det er lettere efter. Her fornemmer jeg, at der er mange, der ikke har det vildt godt, hvorfor det føles vigtigt at fortælle om, siger Söderling.

Hvis du har brug for hjælp mod selvmordstanker:

Hos Livslinien kan du – alle årets dage fra klokken 11 til 04 – få en rådgivende samtale.

Du er anonym og må gerne ringe flere gange. Telefonnummeret er 70 201 201.

Foto: Mario Djurica/Ritzau Scanpix Tennis - 30. jun. 2020 - kl. 12:10 Så er den gal igen: Stjernen fester trods corona-isolation

Se også: Holger Rune ubesejret i semifinalen

Se også: Superstjerne testet positiv for corona

2 kommentarer
Vis kommentarer