Var tæt på at dø: Wimbledon-vinder i forbløffende comeback

Franske Marion Bartoli sloges med alvorlig virus efter den overraskende Wimbledon-triumf. Nu er hun på vej mod comeback

Marion Bartoli i Wimbledon-finalen 2013, ved Wimbledon 2016 og 2017. Foto: All Over Press
Marion Bartoli i Wimbledon-finalen 2013, ved Wimbledon 2016 og 2017. Foto: All Over Press

Endnu en stor stjerne er på vej tilbage i titelræset på WTA Touren.

Franske Marion Bartoli, der overraskende vandt Wimbledon i 2013, er tilbage efter fire et halvt års fravær.

Det fortæller hun på sin Instagram-profil.

- Det vil være en kæmpe udfordring; jeg har fortsat en masse træning foran mig, men jeg håber at være klar til marts og Miami Open.

Mens kollegaen Serena Williams’ comeback efter barselsorlov har været ventet og imødeset af alle andre end hendes konkurrenter, er Bartolis mere opsigtsvækkende.

For den nu 32-årige spiller var væk. Laaangt væk fra sporten.

For hun blev alvorligt syg af en virus, som hun pådrog sig under en rejse til Indien.

Var ved at tabe tænderne
Det medførte et voldsomt vægttab og indlæggelse på hospital i fire måneder som følge af blandt andet udmattelse. Siden rejste hun til Italien for at undergå yderligere behandling af specialister.

- Jeg vidste, det stod slemt til, men jeg var ikke klar over, at det var så slemt, sagde Bartoli i tv-showet This Morning på ITV i sommer med henvisning til, at lægerne på hospitalet fortalte hende, at hun var tæt på at dø.

Samtidig matte hun slås med, at fans verden over troede, hun kæmpede med spiseforstyrrelse som følge af det utrolige vægttab, der fik hende ned på 47 kg.

- Når man ved, hvor meget jeg elsker livet, vil man vide, at det er usandsynligt, at det skulle ske for mig, sagde hun i tv-interviewet.

Det var dog ikke kun vægten, der var et problem for hende undervejs i sygdomsforløbet.

- Mine tænder var også på nippet til at falde ud, sagde Bartoli.

Så sent som sommeren 2016 chokerede hun sin omverden, da hun troppede op til Wimbledon uhyggeligt tynd, hvilket fik et lægeteam på turneringen til at afvise hende som deltager i opvisningsturneringen.

'Jeg glæder mig'
Men så skete der noget. For mindre end et år senere var hun med i Legend’s Tournament’ ved French Open, og her havde hun ikke bare øget vægten. Hun havde taget meget på.

I dag er hun meget bevidst om, at sygdommen måske er væk – men meget vel kan vende retur, hvis ikke hun passer på. Således er kosten blevet endnu vigtigere at regulere, mens hun undgår at rejse i nogle lande.

- Jeg må passe meget på med mine rejser og undgå visse lande, fortalte hun i interviewet.

Det er fire år siden, hun senest spillede en WTA-turnering, da hun tabte til Simona Halep i Cincinnati, USA.

- Jeg glæder mig virkelig til at være tilbage på banen foran jer alle sammen og mærke jeres opbakning, især I Paris på Roland Garros i mit hjemland, men også I Fed Cup og Wimbledon. Jeg glæder mig virkelig, siger Marion Bartoli.

Marion Bartoli var i sin første Wimbledon-finale i 2007, hvor hun tabte til Venus Williams. Hendes højeste placering på verdensranglisten er nummer syv i 2012. Hun lå i top20 otte sæsoner i træk fra 2006 til 2013.

Se også: Patolog om gådefuld død: OL-guldvinder blev myrdet

Se også: Fra pool til pul: Synkronsvømmer bliver pornostjerne

Claudia Romani skal dømme fodboldkampe, men dropper dog ikke sin modelkarriere af den grund (Foto: Mark Campbell) Sport på vrangen - 12. feb. 2015 - kl. 14:54 Her er dommeren alle fodboldspillere vil have

5 kommentarer
Vis kommentarer