Veninde-brag: Wozniacki møder Serena i Danmark

De to veninder Caroline Wozniacki og Serena Williams mødes for første gang på dansk grund til november

TV: Sidste år fik Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen lov at spille mix-double mod Serena Williams - se hvordan det forløb i klippet her

Den amerikanske tennisstjerne Serena Williams kommer for andet år i træk forbi Herning for at spille en opvisningskamp.

Mens Williams i 2014 mødte serbiske Ana Ivanovic, så skal hun til efteråret stå over for Danmarks egen tennisstjerne, Caroline Wozniacki.

Opvisningskampen bliver spillet i Jyske Bank Boxen den 26. november.

- Jeg glæder mig altid ekstra meget, når jeg skal spille foran et dansk publikum. Det er ikke så tit det sker, og det er et stykke tid siden sidst, siger Wozniacki i en pressemeddelelse fra f-reklame.

- At det sker mod Serena er ekstra specielt. Hun er ikke bare en god veninde, hun er også en af de største spillere i historien, det bliver en unik aften i Herning.

- Jyske Bank Boxen er et sted, jeg har hørt rigtig meget godt om, og mon ikke der bliver en fed stemning den aften, siger danskeren, der lige nu deltager i grand slam-turneringen i Wimbledon.

Her ses de sammen i Miamis bølger (Foto: All Over Press)
Her ses de sammen i Miamis bølger (Foto: All Over Press)
 

Serena Williams, der er storfavorit til at vinde den igangværende turnering i London, ser også frem til at komme forbi Danmark.

- Jeg glæder mig meget til at spille i Danmark igen i år. Det var så sjovt sidste år, og tilskuerne i Herning er helt fantastiske.

- At jeg skal spille mod min bedste veninde, Caroline, gør det bare endnu mere spændende. Det bliver uden tvivl svært at slå hende på hjemmebane, men jeg vil gøre mit bedste, for at det skal lykkes, siger amerikaneren.

Serena Williams fører den indbyrdes statistik mod Wozniacki med 10-1.

TV: Se Serena William og Caroline Wozniacki på stranden  i klippet herunder

2 kommentarer
Vis kommentarer