Venter afklaring om få dage

I de kommende dage vil det blive klart, om Novak Djokovic får mulighed for at forsvare Australien Open-titlen

Novak Djokovic har ni gange i karrieren vundet Australian Open. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Novak Djokovic har ni gange i karrieren vundet Australian Open. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters
Følg Tennis

Kommer den forsvarende mester, verdensetter Novak Djokovic, til at spille grand slam-turneringen Australian Open om to uger? Det spørgsmål har tennisverdenen stillet sig selv gennem flere måneder.

Men nu er afklaringen lige oppe over. Det siger i hvert fald chefen for Australian Open, Craig Tiley, til Nine Network ifølge AFP.

- Der er stadig nogle ting, som skal afklares, og jeg tror, det vil blive afklaret i de kommende dage, lyder det fra Tiley.

Det hele handler om den serbiske stjernes vaccinestatus. Myndighederne i staten Victoria, hvor Melbourne ligger, kræver således, at kun coronavaccinerede spillere kan stille op i år.

Djokovic har ikke offentligt ønsket at tilkendegive, om han er vaccineret mod corona, men hans afbud uden at angive årsag til det igangværende ATP Cup samme sted har for mange indikeret, at han ikke er vaccineret.

Kun med coronavaccination eller en medicinsk undtagelse kan man stille op. Om det er knaster i forbindelse med sidstnævnte, der forsøges løst, vides ikke.

Sagen er også den, at der er en deadline for, hvornår spillerne skal være ankommet, så de kan nå at lade sig teste og erklæres klar til at spille.

Her nærmer 11. time sig.

- Jeg tror, vi får et klarere billede i de kommende dage. Ellers er det ved at være lidt sent at møde op, hvis man vil spille Australian Open, siger Craig Tiley.

- Vi har stadig nogle chartrede fly, der ankommer sidst på ugen (næste uge, red.). Men så skal alle spillere også være ankommet.

Novak Djokovic har vundet Australian Open de tre seneste år og ni gange i alt. Det er flere end nogen anden i historien.

Han har i alt 20 grand slam-titler på meritlisten, hvilket er rekord. Den deler han med Roger Federer og Rafael Nadal, som også fortsat er aktive.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.