Verden lå for hans fødder: - Så begyndte helvede

Nikola Gnjatovic lignede en kommende verdensstjerne i slutningen af 1990’erne. Talentet var uomtvisteligt, han bankede Roger Federer, men så mødte serberen narkotika

Nikola Gnjatovic fotograferet i 1999, mens hele verden endnu lå åben foran ham. Foto: Abdelhak Senna/AFP/Ritzau Scanpix
Nikola Gnjatovic fotograferet i 1999, mens hele verden endnu lå åben foran ham. Foto: Abdelhak Senna/AFP/Ritzau Scanpix

En 40-årig mand med virkelig gode ambitioner står med ketsjeren i hånden, klar til at tage fat på arbejdet med at træne unge spillere og finde det næste stortalent.

Igen og igen må han dog sande, at de og deres forældre trækker sig, når de hører sandheden. Når de hører, at det er Nikola Gnjatovic, de står overfor. Den Nikola Gnjatovic!

Så forsvinder de som dug for solen, og han må sande, at livet som tidligere narkomisbruger er hårdt på mere end én facon.

I den anden ende af tennis-skalaen, og det er gudhjælpemig helt ovre i den anden ende, har Roger Federer netop kunnet konstatere, at han i de forgangne 12 måneder havde en indtægt på mere end 700 millioner kroner, hvilket gør ham til den bedst tjenende sportsudøver i verden.

At de to, Gnjatovic og Federer, en gang for længe siden stod på hver sin side af nettet, og at førstnævnte vandt klart, er en anden men bestemt ikke uinteressant historie.

Det var dengang, de som teenagere begge var på vej mod en professionel karriere. Hvor Gnjatovic allerede havde debuteret på det jugoslaviske Davis Cup-mandskab og tilmed havde besejret folk som Fernando González og Marat Safin.

Efterfølgende har Novak Djokovic’ far, Srdjan Djokovic, udtalt, at han aldrig har set så stort et talent som Gnjatovic’.

- Der var ingen, der ikke forudsagde, at jeg ville nå verdenstoppen dengang, fortæller han i et åbenhjertigt interview med balkanspress.com.

'Så begyndte helvede'
Et interview i en historie om hvordan det kan gå, når man lader sig lokke af de fristelser, der byder sig på livets vej. Hvordan en bane med hvidt pulver bliver til to og ti og 100. Hvordan en spirende karriere kan forsvinde op gennem røret af en 100 kroner-seddel, mens ens jævnaldrende fortsætter den lovende udvikling og etablerer sig blandt de ypperste på kloden.

Det er barsk læsning.

- Jeg tog heroin første gang, da jeg var 21. Så begyndte helvede. Jeg oparbejdede en gæld og kom i alvorlige kriser. Jeg begyndte at stjæle for at få til narkoen. Jeg prøvede at fortsætte med at spille tennis, men det gik ikke. På det tidspunkt begyndte min familie også at falde fra hinanden, og mit liv var et komplet kaos. Jeg har været på hospitalet mere end ti gange, og i hele 17 år gennemgik jeg de rædsler, som stoffer bringer med sig, fortæller han.

Lidt af en forvandling for Anders Carlsson. Privatfoto & Peter Wikström/Aftonbladet Sport og Spil Anders' vilde rejse til superkroppen

Det var der dog ikke meget, der tydede på i midten af firserne, da den syvårige Nikola, der var vokset op med mor, far og storesøster i Beograd, mens kommunismen balancerede på en knivsæg i det østlige Europa.

Han blev meldt ind i en tennisklub, og det tog angiveligt kun meget kort tid, før trænerne blev klar over, hvad de stod med.

Han blev tilmeldt en turnering, der egentlig syntes for stor og voldsom til ham. Men Nikola spillede og vandt det hele. Toptræneren Goran Bubanj fulgte med fra tilskuerpladserne og reagerede promte. Nikola blev inviteret over til den markant større klub Partizan, hvor udviklingen bare fortsatte mod himlen.

Deltog i Wimbledon to gange
Foran nu mere berømte spillere som Ivo Karlovic og Ivan Ljubicic vandt Nikola de nationale mesterskaber for sin årgang. Det fortsatte han med i alle årgangene, frem til sit 18. år.

Han forlod klubben på et tidspunkt, da de angiveligt snød ham for en professionel kontrakt. Hos ærkerivalerne Zvezda fortsatte han ufortrødent, og han deltog desuden i Wimbledons juniorturnering to år i træk.

At det så blev til to nederlag i 1. runde skulle hænge sammen med, at pengene vist ikke var til ordentlige forberedelser.

Han bosatte sig i Barcelona, men efter NATO’s bombardement i 1999 valgte han at flytte hjem for at være tæt på sin familie.

- Jeg ville være sammen med mine forældre, da det var hårdest. Det gik samtidig ikke så godt i Barcelona, da jeg havde svært ved at finde sponsorer, forklarer han.

Det blinker alarmerende rødt i Parken. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Alarmklokkerne ringer i Parken: Det er alvorligt!

Efter hjemkomsten fik han indtjent en masse point til verdensranglisten, han skrev kontrakt med Goran Ivanisevic’ firma Head.  Han rendte ind i en bekendt i forbindelse med en rejse til Bosnien-Herzegovina. Denne var misbruger, og Nikola kunne ikke stå for fristelsen.

Det var begyndelsen på 17 års afhængighed, en smadret familie, en fuldstændig kuldsejlet karriere og en økonomi i ruiner.

Lang vej endnu
I interviewet går han desværre ikke yderligere i detaljer med forløbet – eller hvordan det pludselig gik op for ham, at han måtte væk fra det.

Men det kom han. Efter klinisk behandling og terapi har han nu været ren i tre år.

Udover føromtalte ruin har mange mennesker også forladt ham gennem årene. Dem der er blevet hængende, har været en stor hjælp i en hård tid.

Og nu venter et nyt liv med tro og håb på, at han kan gøre en fremtid for Serbiens unge talenter. Hvis ellers forældrene vil lade ham.

- Jeg vil arbejde og uddanne talentfulde børn. Jeg ved, hvad jeg selv gik igennem, og det var en enorm og desværre for dyr skole for mig. Men nu kan jeg fortælle alle børn om farerne ved narkotika.

Men vejen til det arbejde og de resultater, han drømmer om, er lang. For fortiden spænder igen og igen ben for ham.

- Tidligere spillere og kollegaer fortæller børnene forældre, at jeg er tidligere narkoman, og at børnene ikke skal lære at spille tennis af mig. Jeg har aldrig handlet med – eller givet narko videre. Jeg vil hellere skære hånden af, siger han.

Larry Bird, Scottie Pippen og Michael Jordan medvirker i større eller mindre grad i The Last Dance. Clyde Drexler, der her ses yderst til højre, er der dog ikke blevet plads til. De fire stjerner ses her efter at have vundet OL-guld i USA i 1992. Foto: Ray Stubblebine/Reuters/Ritzau Scanpix Sport og Spil Gyldne episoder udeladt i Netflix-hit

Jacob Friis skal tage ekstra hensyn for ikke at bringe eventuel smittefare til datter, der har været igennem et frygteligt sygdomsforløb. Foto: René Schütze Sport og Spil Superliga-træner med kræftsyg datter: - Luften blev slået ud af mig

8 kommentarer
Vis kommentarer