Verdens bedste er favorit på deltid

Novak Djokovic er i semifinalen på en billig baggrund, for tre modstandere har trukket sig undervejs, men det er han kun glad for

Det har bestemt ikke været negativt for Novak Djokovic at komme så nemt til semifinalen. Foto: AP
Det har bestemt ikke været negativt for Novak Djokovic at komme så nemt til semifinalen. Foto: AP
Følg Tennis

NEW YORK Ekstra Bladet): For tiende gang star verdensetteren Novak Djokovic i en semifinale ved US Open.

Normalt kræver den slags fem sejre, og det er han da også noteret for. Men serberen er alligevel kommet uhørt nemt dertil. Hele tre af hans modstandere har nemlig trukket sig undervejs med skader.

Dermed har han så at sige været favorit på deltid. Kun seks en halv time har han tilbragt på banen, og det er bestemt ikke meget, når der spilles bedst af fem sæt.

Andy Murray færdig efter kvartfinale-gyser

Senest skete det i kvartfinalen, hvor den niende-seedede franskmand, Jo-Wilfried Tsonga, måtte opgive med den knæskade, han havde pådraget sig i fjerde runde. I anden runde var det Jiri Vesely med en skade i armen og i den tredje havde Mikhail Youzhny så meget vrøvl med lysken, at han trak sig efter en halv times spil.

- Det her er en hel speciel grand slam for mig. Jeg har aldrig oplevet noget lignende med tre frafald på vej til en semifinale, sagde en forbløffet Novak Djokovic, som dog kan glæde sig over at gå frisk ind til næste kamp mod franske Gael Monfils.

- Jeg har sat mig selv i den position, jeg gerne vil være i. Jeg er en kamp væk fra finalen, og for hver kamp føler jeg mig bedre tilpas, tilføjede serberen, der selv har været skadet i håndleddet gennem et stykke tid og derfor er glad for at undgå for meget belastning.

Djokovic videre - skadet modstander gav op

Til gengæld har det udefra været svært at danne sig et indtryk af hans aktuelle form.

- På dette sene tidspunkt af sæsonen - og på grund af de fysiske udfordringer jeg har haft den seneste halvanden måned – var dette et scenarie, jeg havde drømt om. Jeg har fået mange fridage og har kunnet lade min krop hele. Lige nu føler jeg mig ret tæt på topformen.

Djokovic har trods sine mange besøg ved US Open kun vundet to af sine tolv grand slams i New York, nemlig i 2011 og 2015. Han hat tabt i fire finaler og tre semifinaler på de ti år.

Serena nedkæmper råstærk rumæner

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.