Verdens bedste knaldet for doping

Doublespecialisten Robert Farah er blevet suspenderet midlertidigt for brug af et ulovligt middel

Robert Farah (th) er blevet suspenderet for brug af boldenon. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Robert Farah (th) er blevet suspenderet for brug af boldenon. Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix

Det Internationale Tennisforbund (ITF) har suspenderet doublestjernen Robert Farah midlertidigt for brug af det ulovlige anabole steroid boldenon.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Den positive dopingprøve blev afgivet uden for konkurrence i oktober. En høring finder sted på et senere tidspunkt, og indtil da er Farah udelukket.

Den 33-årige colombianer er doublespecialist, og sammen med makkeren og landsmanden, Juan Sebastián Cabal, vandt han i 2019 grand slam-turneringerne Wimbledon og US Open i herredouble.

De nåede også finalen sammen i Australian Open i 2018.

På verdensranglisten ligger Farah og Cabal på en delt førsteplads.

I sidste uge skrev den nu udelukkede tennisspiller på sociale medier, at han var i sorg, da nyheden om dopingprøven kom frem.

- Jeg gennemlever et af de mest triste øjeblikke i mit liv og uden tvivl det mest triste i min sportslige karriere, skrev han.

I Colombia bruger landmænd stoffet boldenon til at få køer til at vokse hurtigere, og i 2018 advarede Den Colombianske Olympiske Komité landets atleter om, at boldenon kunne findes i bøffer.

- Jeg er sikker på, at det er årsagen til den positive prøve, mener Farah.

Efter udelukkelsen af Farah spiller Cabal med spanieren Jaume Munar i Australian Open.

Tennis - Hun er ikke din slave!

Dommer Carlos Bernarned måtte lægge øre til meget under maratonkampen mellem Fabio Fognini og Reilly Opelka. Foto: Ciro de Luca / Ritzau Scanpix. Tennis Fognini og Opelka bander af dommer i maratonkamp

Caroline forsvandt efter træning, hvor Piotr Wozniacki i stedet stillede op. Foto: Roger Parker Tennis Usædvanlig Caroline-vane: Hun var tavs igen

7 kommentarer
Vis kommentarer