- Du er en idiot!
Sådan formulerede en af verdens mest kendte forfattere, J.K. Rowling, sig på Twitter lørdag, efter Serena Williams havde vundet sin sjette Wimbledon-titel i single.
Angrebet var ikke rettet mod den suveræne tennisstjerne. Tværtimod.
Forinden havde Rowling hyldet Williams med følgende tweet:
#SerenaSlam! Jeg elsker hende. Hvilken atlet, hvilken rollemodel, hvilken kvinde!, skrev Rowling.
Det fik en anden bruger til at retweete, at Serena 'er bygget som en mand'.
Det faldt ikke i god jord hos forfatteren.
@diegtristan8 'hun er bygget som en mand'. Yeah, sådan ser min mand ud i en kjole. Du er en idiot, lød det korte og præcise svar efterfulgt af billederne af Serena Williams i en tætsiddende rød kjole, der i den grad viser hende kvindelige former.
Og det ku' folk lide derude.
I skrivende stund er det blevet retweetet mere end 64.000 gange, mens over 83.000 brugere har det blandt sine såkaldte favoritter - eller likes om man vil.
Serena Williams vandt lørdag finalen i Wimbledon over spanske Garbine Muguruza. Dermed er amerikaneren indehaver af samtlige fire Grand Slam-sejre - hvad der nu uofficielt er blevet navngivet 'Serena-Slam'. Vinder og forsvarer hun US Open-titlen til september, bliver hun den første siden Steffi Graf i 1988, der vinder alle fire turneringer i samme kalenderår.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.