Annonce:
Annonce:

Verdensklasse i glimt: Holger stråler på gruset

Den danske tenniskomet er klar til tredje runde af Monte Carlo Masters efter en overlegen sejr over Dominic Thiem

Holger Rune er klar til tredje runde af singleturneringen i Monte Carlo. Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Holger Rune er klar til tredje runde af singleturneringen i Monte Carlo. Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Tennisspilleren Holger Rune fik en perfekt start på grussæsonen og Monte Carlo Masters i single.

Onsdag spillede den 19-årige dansker sig videre til tredje runde af den prestigefyldte grusturnering ved at besejre Dominic Thiem 6-2, 6-4.

Rune var ikke for alvor presset i den overlegne sejr, som blot krævede lidt over halvanden times arbejde.

Den ti år ældre Thiem var engang en del af verdenseliten og vandt i 2020 grand slam-turneringen US Open.

Men en håndledsskade i 2021 betød, at han raslede langt ned ad ranglisten og en overgang var helt ude af top 300.

Dominic Thiem er i dag nummer 106 i verden og begynder at vise glimt af sit tidligere niveau.

I det første møde med Holger Rune virkede danskeren dog generelt til at være i kontrol.

Annonce:

Han styrede spillet og tillod ikke Thiem at tilspille sig en eneste breakbold i første sæt, mens Rune selv brød østrigeren to gange, før han lukkede første sæt på sikker vis.

Der blev skruet lidt op for modstanden i andet sæt, hvor Dominic Thiem med besvær holdt serv tre gange, før det gik galt.

Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Valery Hache/AFP/Ritzau Scanpix

Rune fortsatte med at være suveræn i egen serv, og det var svært at forestille sig, hvordan Thiem skulle volde teenageren problemer.

Ved stillingen 3-3 kom Rune frem til fire muligheder for at bryde, men Thiem afværgede dem. Undervejs kom danskeren til at ramme en uheldig linjedommer på armen med ketsjeren, og hun måtte udskiftes.

Kort efter lykkedes det endelig Holger Rune at bryde sin modstander i maratonpartiet, og Thiem måtte slukøret gå mod sin stol.

Rune kunne kort efter serve sejren hjem, men for første gang lykkedes det Thiem at nærme sig servegennembrud. To gode server fra danskeren afværgede comebacket, og kort efter var sejren en realitet.

I næste runde møder sjetteseedede Rune vinderen af opgøret mellem Matteo Berrettini og Francisco Cerundolo.

Holger Rune deltager også i doubleturneringen, hvor han stiller op med en anden top 10-spiller i single i skikkelse af amerikanske Taylor Fritz.

Duoen er nået til kvartfinalen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

TILTALE

Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: