Verdensstjerne fan af Wozniacki: - Spiller poker med hendes far

Boris Becker er stor fan af Caroline Wozniacki og spiller poker med hendes far Piotr, når der er mulighed for det

Caroline Wozniacki får opbakning fra selveste Boris Becker, der da også jævnligt spiller poker med hendes far. Foto: AP
Caroline Wozniacki får opbakning fra selveste Boris Becker, der da også jævnligt spiller poker med hendes far. Foto: AP

Tidlig mandag eftermiddag færdigspiller Caroline Wozniacki sin 1/8-finale mod russiske Daria Kasatakina i en kamp, som du kan følge live hos Ekstra Bladet. Den tidligere verdensetter Boris Becker har generelt store forventninger til danskeren i turneringen.

- Jeg er stor fan af hende, som hun måske har fortalt dig. Vi har kendt hinanden i mange år. Jeg kan virkelig godt lide hende, jeg respekterer hende, siger Boris Becker i et interview, som Ekstra Bladet har fået fingrene i fra Eurosport, der sender kamp live på tv.

Og Becker har også et godt forhold til andre i den danske verdensstjernes familie.

- Jeg kan virkelig godt lide hendes far, vi spiller poker sammen en gang i mellem, men det skal ingen vide, siger Becker.

Og det er ikke blot en enkelt gang, at Becker og senior-Wozniacki har spillet poker. De spiller, når der er mulighed for det.

- Jeg kan huske en aften i Cincinnati for et par år siden, hvor vi spillede lidt. Det var der, vi blev venner, fordi poker-spillere holder sammen, siger Becker.

Spørgsmålet er, om Wozniacki-familien er bedst til poker eller tennis.

- Jeg synes, at Piotr helt klart er bedst til poker, men jeg har aldrig spillet poker med Caroline siger den tidligere topspiller med et grin.

Becker kom allerede i 2007 i stald hos PokerStars og har gennem de seneste ti år fra tid til anden vist sig til pokerturneringer. På tennisbanen vandt han seks grand slam-titler fra 1985 til 1996.

Wozniacki vandt sin første grand slam i januar i Australien, og Becker kan sagtens se hende vinde flere.

- Jeg tror, at turneringen er åben. Caroline er en grand slam-vinder, og det kan hun nu strege af hendes ’bucketlist’. Jeg tror, den der rammer formen i anden uge kan vinde, siger Becker.

Wozniacki i aktion i French Open. Foto: Thomas Samson / Ritzau Scanpix
Wozniacki i aktion i French Open. Foto: Thomas Samson / Ritzau Scanpix

- Jeg ser ikke kun én favorit. Jeg synes, Simona Halep er en af topfavoritterne, Serena ser godt ud, Ostapenko er ude, Sharapova ser også ud godt spillende ud, og jeg kan nævne fem mere. Jeg synes ikke, der er en klar favorit, ligesom Nadal er hos mændene, så vi må vente og se, siger Becker.

Wozniackis kamp mod Kasatkina bliver spillet som nummer to efter klokken 11.00 på Court Philippe-Chatrier, hvor Simona Halep er sat til at indlede mandagen.

Simona Halep brager sammen med Caroline Wozniacki i Australian Open-finalen. Foto: Saeed Khan/Ritzau Scanpix Sport og Spil Brysterne var i vejen: Så blev hun verdens bedste

John McEnroe og Bjørn Borg træder ind på banen - klar til at spille endnu en finale mod hinanden. Foto: AP Sport og Spil Husker du Borg, Becker og McEnroe: Her er alle skandale-stjernerne i dag

Se også: Agassis hemmelighed: Tennis uden underbukser

40 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere