Videre i Wimbledon: Er det Danmarks nye tennis-darling?

Julia Boserup formåede, hvad Caroline Wozniacki ikke kunne og er videre i Wimbledon, hvor hun møder verdens nummer 13 - nu overvejer hun at blive dansker

Julia Boserup er videre i Wimbledon og er åben for at blive helt dansk. Screenshot: TV3 Sport
Julia Boserup er videre i Wimbledon og er åben for at blive helt dansk. Screenshot: TV3 Sport

Julia Boserup har været igennem kvalifikationsturneringen til Wimbledon, og onsdag fortsatte hun i hovedturneringen.

I første runde var Julia Boserup, der stiller op for USA, oppe imod en anden kvalifikationsspiller, da hun mødte tyske Tatjana Maria.

Dansk-amerikaneren vandt første sæt 6-4. Men hun måtte så se Tatjana Maria stjæle hele billedet i andet sæt, hvor tyskeren vandt rub og stub og tog sættet 6-0.

Julia Boserup genfandt dog melodien og tog tredje sæt med 6-2, og dermed er hun videre til anden runde.

Her skal Julia Boserup møde verdens nummer 13, Belinda Bencic fra Schweiz, der vandt på Centre Court mod Tsvetana Pironkova fra Bulgarien.

Den 24-årige tennisspiller har boet hele sit liv i USA. Med en placering som nummer 225 i verden har hun heller ikke bevæget sig i rampelyset, men efter kvalifikationen lykkedes det at komme med i Wimbledon.

Julia Boserups forældre er danske, og hun føler sig også selv meget dansk.

- Danmark betyder meget for mig. Min søster bor i København, og jeg har meget familie der. Så jeg rejser til Danmark ret ofte. Når jeg spiller turneringer i Europa, tager jeg til København og træner i KB, lød det tirsdag fra Julie Boserup.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun overvejer at stille op for dansk tennis, svarede Julia Boserup:

- Jeg har muligheden, da jeg både har dansk og amerikansk statsborgerskab. Lige nu stiller jeg op for USA, men en dag kan jeg tage en anden beslutning, siger hun.

Boserup tabte i 2011 doublekampen mod Wozniacki og Ejdesgaard i WTA-turneringen i Farum. Foto: Tariq Mikkel Khan
Boserup tabte i 2011 doublekampen mod Wozniacki og Ejdesgaard i WTA-turneringen i Farum. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Tilbage i 2011 spillede Julia Boserup faktisk med ved WTA-turneringen i Farum, hvor han sammen med danske Mai Grage dog tabte til Caroline Wozniacki og Malou Ejdesgaard i double med cifrene 4-6, 1-6.

I 2012 var hun oppe som nummer 174, hvilket er hendes bedste placering nogensinde. Skader i ryg og skulder har dog ødelagt meget i årene siden.

Tilbage i april 2014 chokerede hun tennisverdenen, da hun som verdens nummer 302 slog verdens nummer 25 Kirsten Flipkens, 6-4, 1-6, 6-2 i WTA-turneringen i Monterey og spillede sig i kvartfinalen i en turnering, hvor Caroline Wozniacki også nåede langt.

- Hun har absolut potentiale til Top-100, hvis hun kan holde sig skadesfri. Hun spiller meget aggressivt, har en rigtig god forhånd og førsteserv, en solid baghånd, som hun også kan slice med, og så kommer hun også frem til nettet, sagde tenniskommentatoren Michael Mortensen dengang efter sejren mod Flipkens.

Mortensen har stået for træningen, når Boserup har været hjemme i Danmark, og faktisk var der for nogle år siden bud efter Julia Boserup til det danske Fed Cup hold, hvor hun i forvejen kendte veninder som Mai Grage og Malou Ejdesgaard. Økonomien i det projekt var dog ikke fristende, for Julia Boserup, der desuden havde optrådt som reserve på det amerikanske hold.

Screenshots: Tv3 Sport

Julia Boserup er videre i Wimbledon og er åben for at blive helt dansk. Screenshot: TV3 Sport
Julia Boserup er videre i Wimbledon og er åben for at blive helt dansk. Screenshot: TV3 Sport
 

Se også: Næsten-danske Julia gør Caroline selskab i kvartfinaler

Se også: Roger Federer sender medieyndling ud af Wimbledon

Se også: Årets slag! Komet med vanvittigt lop mellem benene

Se også: Wozniacki vil have det sjovt: Skulle jeg bare glo i 11 uger?

Se også: Optimistisk ekspert: Om et år er Caroline i Top-10

Se også: Skuffet Caroline fighter videre: Jeg har stadig nogle år i mig

34 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere