Vil ikke rive op i gammel krig: Sharapova skal selv leve med det

- Jeg kender de gamle, så jeg fokuserer på den unge generation, på Caroline og på mig selv, siger sejrssikker Piotr Wozniacki inden datterens møde med Maria Sharapova

Piotr Wozniacki tænker først og fremmest på Caroline og dernæst på den yngre, farlige generation. Sharapova har han set så tit, fortæller han Ekstra Bladets Troels Christensen, der her ser frem mod Sharapova-kampen.

MELBOURNE (Ekstra Bladet): - Det er ikke for at være arrogant.

Piotr Wozniacki sukker lidt, da han siger det, og trækker på skuldrene.

Han gider bare ikke rette for meget fokus mod Maria Sharapova. For i hans verden burde det være russeren og hendes træner, der sad i studerekammeret i timevis før det spektakulære opgør i tredje runde.

- Nej, Caroline skal ikke prøve at lave noget ekstra, fordi hun spiller mod Sharapova. Hun spiller ikke mod et navn. Hun skal spille på sin egen måde og som i de første to kampe. Hun skal kun koncentrere sig om sig selv, siger han.

- Hun ligger nummer tre og var nummer et  sidste år, så hvorfor skulle vi koncentrere os så meget om modstanderne?

- Sharapova er ikke i mine tanker, så det er svært for mig at sige noget om hendes niveau.

- Jeg kigger helt ærligt ikke på hendes spil. Vi har mødt hende så mange gange. Der er så mange unge spillere, som jeg fokuserer mere på. Vi kigger mere på den unge generation, for den gamle kender vi godt. Den nye generation er dem, som bliver meget farlige i fremtiden, siger han.

Piotr Wozniacki og David Lee fejrer Carolines sejr i anden runde. Det tror førstnævnte på, at de kommer til igen. Foto: Roger Parker
Piotr Wozniacki og David Lee fejrer Carolines sejr i anden runde. Det tror førstnævnte på, at de kommer til igen. Foto: Roger Parker

- Sharapova er klar og vil vise, at hun stadig er Sharapova. Det er kun positivt for sporten. Ingen tvivl om det. Men jeg koncentrerer mig mere om mig selv og Caroline.

- Caroline skal spille som i de første to kampe og være koncentreret om slagene, boldene og sig selv. Det er det.

Implicit i kampen mellem de to spillere ligger dog også et taktisk og personligt mellemværende mellem deres to trænere.

Svenske Thomas Högstedt var i mange år en ven af Wozniacki-familien, men et kort mellemspil som træner for hende endte i et uforsonligt brud, og parterne er ikke på talefod i dag, hvor han er tilbage som Sharapovas træner.

Piotr nævner ham da også af egen drift.

- Hun er sammen med Högstedt, så jeg ved, hvilken taktik han lægger. Han har jo været sammen med Caroline og snakkede tusindvis af gange om, at Maria laver det og Maria laver det, siger han med et lille skævt smil.

Svenske Thomas Högstedt kan ikke overraske Piotr Wozniacki, mener sidstnævnte. Foto: AP
Svenske Thomas Högstedt kan ikke overraske Piotr Wozniacki, mener sidstnævnte. Foto: AP

Der er dog ikke nogen taktiske skaktræk, der skal forberedes.

- Vi ved, hvordan hun vil spille. Det handler om, hvem der holder deres nerver i ro, når det bliver afgørende.

Seneste møde ligger tilbage til 2015, og russerne har således ikke mødt den spiller, man kan kalde Wozniacki 2.0, en vinder af sæsonfinale og grand slam.

- Hun kommer til at møde en Caroline, som er på samme niveau rent mentalt, og som ikke vil afgive en eneste bold til hende. Men i dag tror jeg også, at Caroline har en meget bedre koncentration.

- Hvor sikker føler du dig på, at Caroline vinder den kamp?

- Jeg er meget sikker på, at Caroline kan vinde, men Sharapova er en erfaren spiller.

Om forhistorien parterne imellem siger han.

- Det er ikke en del af kampen. I fik min og Carolines mening dengang. Jeg vil ikke diskutere om de ting igen. Der var regler, hun har fået sin straf og skal selv leve med det.

Se også: Caroline vil ikke puste til konflikt: Tænker kun på mig selv

Se også: Respektfuld Sharapova: Wozniacki har hævet sit niveau

Se også: Bortforklaring, bane-krig og barsk tone: Kold luft mellem de to lejre

Se også: Aggressive Caroline: Jeg fik vist mig frem fra start

24 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere