Annonce:
Annonce:

Vil lave ravage i Wimbledon

Wild card-spilleren Serena Williams siger, at hun har store mål ved Wimbledon, som hun har vundet syv gange

Serena Williams har som noget ekstraordinært fået lov til at træne på Centre Court forud for Wimbledon, som amerikaneren har vundet syv gange. Foto: Adam Davy/Ritzau Scanpix
Serena Williams har som noget ekstraordinært fået lov til at træne på Centre Court forud for Wimbledon, som amerikaneren har vundet syv gange. Foto: Adam Davy/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Tennis

Historiens største tennisspiller på kvindesiden Serena Williams er tilbage og kan måske lave ravage i Wimbledon.

Den 40-årige amerikaner tiltrækker sig stor opmærksomhed før grand slam-turneringen, da hun netop har gjort comeback efter et års pause for at deltage i den store turnering.

Williams, der har vundet græsturneringen syv gange, er raslet ned som nummer 1204 på verdensranglisten og har fået tildelt et wildcard.

Planen er sandsynligvis at vinde Wimbledon, selv om hun ikke vil sige det med ord.

- I kender svaret på det. Jeg har store mål, men... jeg ved det ikke. Vi må se. Jeg vil ikke svare på det, siger Serena Williams til turneringens hjemmeside.

For netop et år siden måtte amerikaneren grædende trække sig fra en kamp i første runde med en baglårskade. Sidenhen har hun givet kroppen ro til at hele.

Annonce:

- Wimbledon var hårdt sidste år. Jeg følte, at jeg var skadet hele året, og så blev jeg skadet i baglåret, siger hun.

I sidste uge stillede Serena Williams op i double i Eastbourne, hvilket er det eneste tennis på topniveau, hun spillet i et helt år. Her var hun makker med tuneseren Ons Jabeur.

Amerikaneren indleder Wimbledon mod franske Harmony Tan, der er nummer 113 i verden.

Senere kan hun stå over for spillere som 2017-vinderen Garbiñe Muguruza, Petra Kvitova, der har vundet Wimbledon to gange samt Simona Halep, som gik hele vejen i 2019.

Som noget ekstraordinært har Wimbledon givet Williams lov til at træne på Centre Court.

- Jeg var virkelig glad for muligheden for at træne på Centre Court. Det var godt for mig at få det ud af systemet, for det var ikke den bedste oplevelse, jeg havde sidste gang, jeg stod der, siger hun.

Serena Williams har vundet 23 grand slam-titler i karrieren. Hun vandt sin seneste grand slam-turnering for fem år siden, da hun vandt Australian Open.

Annonce:

Topseedet i Wimbledon er den 21-årige polak Iga Swiatek, der for nylig vandt French Open.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: