Vildt angreb mod Wozniacki og co: Lesbiske hele bundtet!

Ukrainske Sergiy Stakhovsky påstår, at hver anden kvindelig tennisspiller er lesbisk - og at der på ingen måder er bøsser i top-tennis

Sergiy Stakhovsky er ikke en mand af få ord.

Den ukrainske tennisspiller er bestemt ikke bange for at tale rent ud af posen. Tidligere har han taget kraftigt afstand fra, at de kvindelige tennisspillere tjener det samme som mændene, og der har også været plads til at kritisere stjernen Maria Sharapova på det sociale medie Twitter.

Nu er verdens nummer 49 igen ude med nogle voldsomt kontroversielle udtalelser.

I et interview med det ukrainske medie Xsport blev Stakhovsky spurgt til, om han tror, at der er bøsser på ATP-touren (red. den mandlige turnering). Det afviste han blankt.

- PÅ ATP-touren er der en normal atmosfære. Hvis der var noget, der indikerede det, så ville vi vide det. Vi er en meget tæt gruppe. Tidligere var der snak om, at Richard Gasquet og Rafael Nadal måske var homoseksuelle. Selv Federer kom på tale.

- Jeg vil ikke sige med sikkerhed, at der slet ikke er nogen - især med de nye, der støder til på touren - men i top 100? Nej, der er helt sikkert ikke nogen bøsser, siger han.

Sergiy Stakhovsky (til venstre) mener ikke, der er bøsser i herretennis. Men lesbiske er der tonsvis af, ifølge ham. (Foto: AP)
Sergiy Stakhovsky (til venstre) mener ikke, der er bøsser i herretennis. Men lesbiske er der tonsvis af, ifølge ham. (Foto: AP)

Journalisten konfronterede Stakhovsky med, at den tidligere kvindelige tennis-stjerne Martina Navratilova tidligere han udtalt, at hun var sikker på, at der var homoseksuelle mænd blandt tennisspillerne.

Men til det havde den ukrainske tennisspiller, som er mest kendt for sin chok-sejr over Roger Federer i 2. runde ved Wimbledon i 2013, et spydigt svar.

- Hun kan tænke sådan om de kvindelige tennisspillere. Hun aner intet om, hvad der foregår i herretennis. Intet! Og hun har slet ikke noget at gøre i herretennis. På WTA-touren (red. den kvindelige turnering) er næsten hver anden spiller lesbisk. Prøv at forestil dig det - hver anden! Min datter skal helt sikker ikke spille tennis, når hun bliver voksen, siger han noget kontroversielt.

Efterfølgende kritiserede mange Stakhovsky på de sociale medier, men hovedpersonen tog kritikken med et gran salt.

Sexistisk, kvinde-hader og homofob... Har jeg glemt noget?? Folk, I har gjort min dag bedre

_____________________________________________________________________________

TV: Fik du set videoen, hvor Caroline Wozniacki kritiserer 'sexistiske'-Wimbledon? Danskeren mener, at mændene får flere kampe på de store baner - og det er ikke fair. Gense klippet herunder:

93 kommentarer
Vis kommentarer