Vold, racisme og svigt: Barskt geni bag Williams-søstrenes triumfer

Søstrene Venus og Serena Williams står igen over for hinanden i en grandslam-finale. For gud ved hvilken gang. Men de havde aldrig stået der uden faderen, som satsede alt og trænede dem op i det blodige gademiljø i Los Angeles, USA

Venus og Serena Williams kan takke deres far Richard Williams for succesen inden lørdagens Australian Open-finale. Faderen kom fra fattige kår og drev sine børn til succes i en hård verden af vold, stoffer og svigt. Foto: AP/Franka Bruns.
Venus og Serena Williams kan takke deres far Richard Williams for succesen inden lørdagens Australian Open-finale. Faderen kom fra fattige kår og drev sine børn til succes i en hård verden af vold, stoffer og svigt. Foto: AP/Franka Bruns.

Bag enhver succesfuld mand står en kvinde. Siger man i hvert fald. Men det forholder sig stik modsat i den verdensberømte tennisfamilie Williams fra USA.

For havde det ikke været for søstrene Venus og Serena Williams’ far, Richard, stod de ikke over for hinanden i lørdagens Australian Open-finale. Den niende grandsflam-finale mellem  dem. Eller i nogen andre finaler.

Allerede før de succesfulde tennissøstre blev født, besluttede faderen sig for, at hans kommende børn skulle bryde et mønster. De skulle ikke bare spille i, men dominere den hvide overklasses sport, når de kom til verden. Det var Richard Williams store ønske. Hans erklærede mål, om man vil.

For Richard Williams bød barndommen nemlig ikke på nænveværdig succes. Hverken sportsligt eller familiemæssigt. Hans far forlod en meget ung Richard og resten af familien, som stod alene tilbage i den fattige Ku Klux Klan-kontrollerede by Shreveport i staten Louisiana i det allersydligste USA.

Richard forbandede sin far. Flugtmanden.

- Lige så tidligt jeg kan huske, hadede jeg mit navn, fordi min fars kærlighed ikke fulgte med det. Det mindede mig altid om manden, som efterlod mig alene, manden, der misbrugte min mor og som satte mig langt bag startlinjen i livets race, skriver Richard Williams i sin bog ’Black and White: The way I see it’ fra 2014.

Richard Williams har brugt timevis på at nalysere tennis allerede inden, hans døtre kom til verden, så han kunne være klar til at føre dem til tops fra fødslen. Foto: AP/Lannis Waters.
Richard Williams har brugt timevis på at nalysere tennis allerede inden, hans døtre kom til verden, så han kunne være klar til at føre dem til tops fra fødslen. Foto: AP/Lannis Waters.


Fik tæsk og gik på jagt

Lille Richard gav dog ikke op. Han tog straks styringen og blev den nye patriark i hjemmet. I forsøget på at forsørge familien gik han på jagt i de lokale sumpområder, hvor han fangede og dræbte oksefrøer, plantede og høstede egne frugter i forhaven, som han solgte videre og stjal fra folk og butikker, når det var nødvendigt, i kampen for overlevelse.  

Undervejs gik det galt. På et tidspunkt ’fangede’ den lokale Ku Klux Klan-afdeling Richard og bankede ham til blods. Men Richard var ’heldig’. Så billigt slap hans ven kaldet ’Lil Man’ ikke fra de kutteklædte racisters grimme kløer.

Da familien senere flyttede til Chicago, tog fighteren Richard hævn over ’Lil Mans’ grufulde død. En dag i gangsterbyen klædte unge Richard Williams sig ud som Ku Klux Klan-medlem i hvid, spids hat og tilsvarende hvid kappe, hvorefter han jagtede et af medlemmerne og hans med en en kølle. Han ville ikke finde sig i noget.  

De første fejlede
I slutningen af 80’erne mødte en for længst voksen Richard Williams kvinden Oracene Price. Og allerede i 1980 blev Venus Williams født, og han og konen blev gift, og så tog familien en rask og barsk beslutning om at flytte til bydelen Compton syd for Los Angeles. Et fattigt kvarter, hvor banderne Crips og Bloods regerede mellem fattige børnefamilier og styrede salget af stoffer og våben med samme brutalitet, som en haj angriber, når det lugter blod i farvandet. Der gik ikke én dag, hvor der ikke lå et lig midt på gaden blandt legene børn og bekymrede forældre, husker far Richard.

Her ses Richard Williams med sine døtre Venus og Serena Williams, da de var 12 og 11 år. Senere skulle det vise sig, at alt det hårde arbejde bar frugt. Foto: Paul Harris/PacificCoastNews.co
Her ses Richard Williams med sine døtre Venus og Serena Williams, da de var 12 og 11 år. Senere skulle det vise sig, at alt det hårde arbejde bar frugt. Foto: Paul Harris/PacificCoastNews.co
 

Men der var en mening med flytningen til brutalte Compton. Richard havde en plan.

- Min mor var den eneste forsørger i vores hjem. Vi levede for 200 kroner om måneden. Man lærte at få meget ud af lidt. Så jeg følte, at børnene ville lære det samme ved, at vi flyttede til Compton, sagde Richard Williams i 2009 til maccleans.com.

Richard Williams fattede interesse for tennissporten, da han fandt ud af, hvor mange penge man kunne tjene på at svinge opspændte svinestrenge ind i en filtbold. Endda uden at vinde hver gang. Den mulighed ville han give sin børn, så de ikke skulle mangle noget i livet.

Derfor optog en målrettet Richard Williams professionelle tenniskampe på videoen og lånte bøger om sporten. I timevis studerede og analyserede materialet. Først blev de ældste børn i den sammenbragte Williamss/Price-familie sendt ind på de flaskegrønne hardcourt-baner i det slidte kvarter Lynwood Park, men ingen af dem fattede rigtig interesse for Richards projekt.

Blodig bold-succes
Allerede da Venus Williams var fire år, tog faderen hende med ind på banerne i Lynwood. Her viste hun fra begyndelsen format. På én træning nåede den mørbankede pige at klaske til flere end 500 bolde, mens børn, der var mange år ældre, klynkede og opgav efter knap 100. Ikke alle bolde røg over fra lille Venus’ ketsjer, men indstillingen og interessen var intakt. Og kort tid efter gjorde lillesøster Serena hende selskab. Her var situationen den samme.

Ved siden af jobbet som vagt i sit eget private vagtfirma trænede Richard døtrene dagen lang. Stort set hver dag fløj knytnæver, knive og kugler forbi Williams-klanens knolde, mens de befandt sig på træningsbanerne i urolige Lynwood. Efter de havde søgt dækning fortsatte træningen ufortrødent. Naturligvis.

Richard Williams har fejret mange triumfer med sine døtre på banen. Men han opgav hurtigt at sidde på sidelinjen, når de mødte hinanden i kamp. Foto: AP/Alastair Grant.
Richard Williams har fejret mange triumfer med sine døtre på banen. Men han opgav hurtigt at sidde på sidelinjen, når de mødte hinanden i kamp. Foto: AP/Alastair Grant.
 

Richard vidste tidligt, at hans børn ville blive til noget stort. Han havde iagtaget og analyseret overklassens børn, når den servede for i Riviera Country Club og Beverly Hills Tennis Club i det nordlige Los Angeles. Her havde de alt. Paradoksalt nok manglede udsigten til storhed hos de ellers forkælede rigmandsbørn.

- Man så deres forældre fra de fineste kvarterer og med de dyreste biler og chauffører i limosiner, som satte børnene af. Men de børn havde ikke ansvar. De børn var ikke stærke. De var ikke hårde. Ghettoen får dig til at kæmpe hårdt. Ghettoen gør, at du ønsker at blive den bedste og komme ud af den skide ghetto, skriver han i sin bog.

I fænglet og på akadame
Sådan

Viste dem fængslet

Faderen mener, at mange forældre har for travlt med at beskytte deres afkom og fortælle det, at alt er i den skønneste orden, og at verden retter sig ind efter en selv, selvom det forholder sig modsat. For at undgå at hans børn blev kriminelle eller ikke kæmpede for succes i livet gjorde Richard Williams noget drastisk og barskt for sin børn. Noget mange forældre ikke turde have mareridt om.  

- Jeg tog dem med på politistationen i Compton, så de kunne se fængslet. Jeg ville have dem til at se folk på stoffer. Jeg ville have dem til at se, hvad der kan ske for atleter, når de foretager nogle af de værste beslutninger og mister deres penge i en tidlig alder. Hvis du kan se det fra begyndelsen, lærer du af det, skriver han i sin bog.

Richard Williams børn lærte af det. Og de blev bedre og bedre på tennisbanen, hvor de bankede alle juniorer de mødte rundt og omkring til turneringer i Californien.

Fra akademi og storhed
Tilsidst var der kun én vej. En vej, der førte ud af den ’skide’ ghetto i Compton, faderen selv havde plantet dem i for at hærde dem. Både i livet og på tennisbanen.

Heæe familien flyttede til Florida i 1991, hvor begge søstre blev optaget på det anerkendte tennisakademi Rick Macci Academy. Her fortsatte 12-årige Venus Williams’ og lillesøster Serena på 11 deres serv mod tennistoppen. Flere blev banket ud af banen af de rå pigers power og viljestyrke fra baglinjen.

Serena William (tv) og Venus Williams (th) på træningsbanerne i barndomsbydelen Compton, hvor kriminalitet og drab var mere almindeligt end sport. Foto: AP/Paul Harris, PacificCoastNews.co.
Serena William (tv) og Venus Williams (th) på træningsbanerne i barndomsbydelen Compton, hvor kriminalitet og drab var mere almindeligt end sport. Foto: AP/Paul Harris, PacificCoastNews.co.
 

Men kampen mod toppen var ikke uden gnidninger i far- og datterforholdet, har Richard Williams afsløret.

Døtrene ændrede syn på deres ambitiøse far.

- Jeg ønskede at være far. Mange gange i løbet af interviews sagde Venus og Serena: ’Nå, min far er min træner’. Og så sagde jeg: ’Sig aldrig at jeg er træner, for jeg er far. Jeg ville være far mere end noget andet, fordi jeg havde set skaden, der var sket med flere af de her tennisbørn.

Faderen fik personlige slag, første gang hans tog døtre stod over for hinanden som seniorer i professionel tennis. Her måtte han og moderen lægge øjne og ører til den ulidelige siatuation at se ét af sine børn tabe til det andet. I deres første opgør som professionelle i 1998 sejrede storesøster Venus med 7-6, 6-1 over lillesøster Serena.

Der gik ikke mange indbyrdes opgør før far og træner Richard droppede at se kampene, når hans døtre stod over for hinanden.

I dag, lørdag, mødes de atter i Australian Open. Denne gang i finalen. Nu 36-årige Venus og 35-årige Serena. Lillesøster fører den indbyrdes kamp med 16 sejre mod storesøsters 11. Mon ikke far kigger væk i dag klokken 09.30 dansk tid.

Vidste du, at… Venus og Serena Williams har stået over for hinanden otte gange tidligere i en grandslam-finale. Serena har vundet de seks.

Vidste du, at… Serena Williams med en sejr over sin storesøster kan vinde sin grandslam-titel nummer 23 og gå forbi legenden Steffi Graf på andenpladsen over flest finalesejre.

Vidste du, at… faderen Richard stoppede Venus Williams karriere i en kort periode, da hun var 11, fordi han havde fået kritik for at presse hende for hårdt.

Se også: Nadal vinder maratondyst: Klar til legendarisk finale

Se også: Federer afviser Wawrinka-comeback og nærmer sig triumf

Se også: Smuk situation: Rivalen hjælper legenden i maratonkamp

Venus Williams demonstrerede en ufattelig jubelscene, da hun sikrede sig en plads i Australian Open-finalen mod sin lillesøster Serena. Foto: AP/Kin Cheung. Tennis - 26. jan. 2017 - kl. 11:43 Jubelscenen du SKAL se: Her går tennis-stjernen helt amok

25 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere