Wozniacki beroliger: Jeg er klar til US Open

Både Caroline og Piotr Wozniacki forsikrer, at de har styr på hendes knæskade op mod US Open, hvor hun ikke skal i kamp før tidligst tirsdag

Her kan du se et uddrag fra kampen mellem Caroline Wozniacki og Petra Kvitova. Caroline Wozniacki blev godt nok skadet mod Petra Kvitova, men hun er klar til at spille US Open næste uge (video: SNTV)

NEW YORK (Ekstra Bladet): - Det er ikke noget alvorligt, siger Piotr Wozniacki til Ekstra Bladet om Carolines knæskade i semifinalen mod Petra Kvitova i New Haven.

En skade, der ellers tydeligvis hæmmede hende i andet sæt af kampen, som hun tabte med 5-7, 1-6.

- Den opstod, fordi hun hele tiden skulle så dybt ned i knæene for at hente Kvitovas flade slag. Og så ville hun ikke forværre situationen ved at satse voldsomt i andet sæt. US Open er meget vigtigere, forklarer han.

Caroline Wozniacki fin en ny skade at bekymre sig over, da hun fik smerter i venstre knæ under semifinalen (Foto: WTA) Tennis - 29. aug. 2015 - kl. 04:11 Åh nej: Ny skade i Wozniacki-nederlag

Som træner var han tilfreds med det, han havde set, mens Caroline stadig var i fuld vigør i det lange, tætte, første sæt.

- Det var fint. Der er små ting, der kan forbedres, til næste gang de mødes. Caroline har også sine muligheder her, siger han med henvisning til den misbrugte sætbold ved 5-3.

Se også: Piotr efter møgsommer: Mental fremgang men fysisk tvivl

Også Caroline selv nedtonede skaden, som hun har haft on-and-off i flere år, da hun efter nederlaget mødte pressen.

- Det er ikke alvorligt. Jeg er klar til New York, forsikrede hun.

Caroline Wozniacki er i nederste halvdel af lodtrækningen og skal derfor ikke i kamp mandag. Det giver ekstra tid til restitution, før det i første runde går løs mod den amerikanske wildcard-spiller Jamie Loeb.

Se også: Blandt verdens bedst betalte: Så meget tjener Caroline

54 kommentarer
Vis kommentarer