Wozniacki drøner forbi ukrainer og er i semifinalen

Efter et lige første sæt og dansk dominans i andet sæt spillede Caroline Wozniacki sig i semifinalen i Båstad

Wozniacki møder lørdag vinderen af Elise Mertens og Aleksandra Krunic. Arkivfoto: AP
Wozniacki møder lørdag vinderen af Elise Mertens og Aleksandra Krunic. Arkivfoto: AP
Følg Tennis

Den danske tennisspiller Caroline Wozniacki er godt på vej mod en ny WTA-finale.

Fredag spillede hun sig i semifinalen i Ericsson Open i den svenske ferieby Båstad ved at besejre Kateryna Kozlova med 6-3, 6-1.

Sidste skridt mod finalen skal hun tage lørdag, hvor den topseedede dansker møder enten Elise Mertens (nummer 55 i verden) eller Aleksandra Krunic (96). Modstanderen findes senere fredag.

Wozniacki har haft en del problemer på gruset i Båstad. Selv om hun på papiret var storfavorit i sine første to kampe, måtte hun ud i tre sæt for at sikre sine sejre.

Så lang tid slap hun for at spille fredag, selv om opgøret mod Kozlova så jævnbyrdigt ud i kampens første halvdel.

- Jeg spillede bedre i dag, og jeg lykkedes med at være mere aggressiv i duellerne, siger Caroline Wozniacki.

I første sæt skiftedes de to spillere i grove træk til at vinde duellerne, men Wozniacki var skarpest på breakboldene.

Danskeren er klar til semifinalen i Båstad. Arkivfoto: TV3 Sport
Danskeren er klar til semifinalen i Båstad. Arkivfoto: TV3 Sport

Da Wozniacki for anden gang fik muligheden for at bryde Kozlova, lykkedes det, da ukraineren sendte bolden ud af banen.

Kozlova fik to muligheder for at bryde direkte tilbage, men danskeren afværgede og gjorde det i stedet til 4-1.

Da Wozniacki igen havde serven, fik Kozlova tre muligheder for at bryde, men på ny blev hun afvist.

Ved 5-3 fik danskeren mulighed for at serve sejren hjem, og den del klarede hun uden problemer.

Andet sæt åbnede med et dansk servebrud, og det var et varsel om, hvad der ventede.

For lige så jævnbyrdigt, som første sæt spillemæssigt havde været, lige så overlegen var danskeren efter sætpausen.

Det frustrerede tydeligvis også Kozlova, hvilket ikke gjorde betingelserne sværere for Wozniacki.

Først da Wozniacki var foran 5-0 og kunne serve sejren hjem, vågnede ukraineren, som med et brud undgik at få 'æg'.

Kort efter var anstrengelserne dog forbi, da Wozniacki på sin første matchbold fik hjælp af Kozlova, der slog bolden ud bag baglinjen.

Når imponerende milepæl: Her er Wozniacki bedst af alle

Stjernen blev revet væk fra scenen: Nu sætter hun ord på tiden i mørket

Wozniacki om nye bikini-fotos: Derfor smider jeg tøjet - igen

 

 

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.