Wozniacki får ridderkorset af Dannebrogordenen

Tennisspilleren Caroline Wozniacki får ridderkorset af Dannebrogordenen, meddeler Hoffet

Hun er lige blevet hyldet på Rådhuset, og nu får Caroline Wozniacki så også ridderkorset af Dannebrogordenen.

Tennisstjernen Caroline Wozniacki får endnu en hæder for sine bedrifter på banen.

Således har hun fået ridderkorset af Dannebrogordenen. Det meddeler Hoffet i en pressemeddelelse mandag.

Det er blot en uge siden, at hun blev hyldet på Københavns Rådhus for sin grand slam-triumf i begyndelsen af året. Det skete med de berømte rådhuspandekager.

Wozniacki har været en del af verdenstoppen i snart ti år, men det var først i år, at hun nåede karrierens vel nok største mål.

Det skete, da hun vandt Australian Open og for første gang strøg til tops i en af de fire grand slam-turneringer.

Ved samme lejlighed avancerede hun til verdensranglistens førsteplads, men aktuelt ligger hun på andenpladsen efter Simona Halep, som hun slog i Australian Open-finalen i januar.

I denne uge spiller hun Madrid Open, hvor hun foreløbigt er nået frem til anden runde.

Den kamp kan du følge live her på sitet.

Caroline Wozniacki er hele Danmarks tennis-dronning. Men hun er ikke meget for at give store, personlige interviews. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Ærlige Caroline: Derfor bliver min lunte kort

Sport og Spil Günter stak Monica Seles ned: Ingen måtte slå Steffi!

363 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere