Wozniacki forklarer: Sådan var det at være verdens bedste

Caroline Wozniacki fortæller om, hvor hårdt det var at være verdens bedste

Følg Tennis

Fra 11. oktober 2010 til 29. januar 2012 var Caroline Wozniacki nummer et på kvindernes verdensrangliste i tennis - lige bortset fra en enkelt uge i februar 2011, hvor hun var 2'er efter Kim Clijsters.

For et halvt år siden var danskeren nede som nummer 74 og ved at ryge ud af top-100, men 2017 har foreløbig været en stor succes, og tre finale-pladser har sendt hende op som nummer 12 i verden.

- Jeg tror, at førstepladsen er lidt langt væk lige nu. Foreløbig arbejder mig lige opad og første skridt vil være at komme ind i top-10 og så tage den derfra, siger Wozniacki til tennisworldusa.org.

- Alle ønsker at blive nummer et. Det er dejligt at føle sig som den bedste spiller i verden. Men når du så er der, så er du hele tiden så fokuseret hver eneste uge på at forsøge at vinde alt, og du prøver så hårdt på at blive der, at du ikke tænker så meget over det, siger Wozniacki.

- Det var mere holdet omkring mig, der sagde 'Hey, nummer 1, hvordan går det i dag?' Mens jeg mere tænkte 'Nå, ja, det er jeg også. Det er en ret cool følelse', siger Wozniacki.

Og der var meget store forventninger til danskeren dengang.

- Når du er nummer 1 i verden, så er du en skydeskive for de andre, og du er favorit hver eneste gang, du spiller. Og hver gang du taler med medierne efter en tabt kamp, så er det en stor skuffelse, uanset hvem modstanderen er, fordi modstanderen er lavere rangeret, siger Wozniacki.

- Jeg husker en gang, hvor jeg spillede mod Vera Zvonareva, der var nummer to i verden på det tidspunkt. Jeg havde tabt en hård, hård kamp mod hende, og jeg kom ind, og det første spørgsmål var: 'Caroline, du må være ekstremt skuffet, når du taber til en spiller, der ligger lavere rangeret end dig', siger Wozniacki.

- Så forventningerne er ekstremt høje, og det er sværere at blive der i en længere periode, end det er at nå derop, hvilket er hårdt nok i sig selv, siger Wozniacki.

Wozniacki føler, at hun kan tage mange gode ting med fra de seneste uger, og hun vil lære af sine fejl. I den kommende uge spiller hun med i WTA-turneringen Charleston.

TOP-10 - FLEST UGER SOM VERDENS NUMMER 1
377 - Steffi Graf
332 - Martina Navratilova
316 - Serena Williams
260 - Chris Evert
209 - Martina Hingis
178 - Monica Seles
117 - Justine Henin
98 - Lindsay Davenport
67 - Caroline Wozniacki
51 - Victoria Azarenka

Ny fremgang: Wozniacki stormer mod toppen

60580635.jpg

Her driller lille dreng McIlroy med Wozniacki:

Carolines afslører: Sådan foregår det i omklædningsrummet

Carolines vennekreds: Her er jetset-netværket

Pengenes Top 20: Caroline giver stadig drengene baghjul 

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+