Wozniacki hacket: Sendte søde beskeder til tennis-veninde

Den danske tennisdronning Caroline Wozniacki er angiveligt blevet hacket, efter hendes tennis-konkurrent Genie Bouchard gjorde danskeren opmærksom på mærkelige beskeder på Twitter

Arkivfoto: Splash News
Arkivfoto: Splash News

Caroline Wozniacki er glad for de sociale medier. Det hersker der ingen tvivl om, og hun er ivrig bruger af både Twitter og Instagram, hvor hun løbende lægger billeder op, skriver eller interagerer.

Men nu har danskeren øjensynligt oplevet de negative sider ved de sociale medier.

Ifølge hende selv er hendes konto på det sociale medie Twitter nemlig blevet hacket, og der er blevet sendt private beskeder fra kontoen til andre Twitter-brugere, men uden at Wozniacki selv har forfattet dem.

Det gjorde hendes tennis-konkurrent Genie Bouchard danskeren opmærksom på på Twitter

- Kan din konto stoppe med at spamme mig, skriver canadieren til sin danske tennis-veninde.

Af tweetet kan man se, at Bouchard over flere dage har modtaget søde, private hilsner fra Wozniackis konto, hvor der blandt andet bliver spurgt ind til, hvordan canadieren har det efter en skade.

Bouchard har ikke svaret på beskederne, fremgår det.

Som svar skriver Caroline Wozniacki på det sociale medie:

- Hej alle! Min Twitter er blevet hacket, nogle har sendt direkte beskeder som disse (henviser til Bouchards billede, red.)! Hjælp mig med at sprede ordet, tak!

Den besked skulle altså være forfattet af Wozniacki selv. Hun har knap en million følgere på det sociale medie.

Nogle brugere undrer sig dog over, hvorfor en hacker ikke har haft mere ondsindede hensigter.

- Øh, hvorfor skulle en hacker sende venlige beskeder? spørger brugeren Alex James.

Babe-alarm i tennisverdenen: Her kommer Genie

Eugenie Bouchard er dog overbevist om, at det ikke er Wozniacki, der står bag beskederne.

- Den (kontoen, red.) er tydeligvis blevet hacket, skriver hun i et nyt tweet.

Caroline Wozniacki spiller i denne uge WTA Elite Trophy i den kinesiske by Zhuhai.

Bouchard har bestemt udseende med sig (Foto: AP)
Bouchard har bestemt udseende med sig (Foto: AP)