Det er ingen hemmelighed, at Caroline Wozniacki har en svaghed for fodboldklubben Liverpool. Det har hun ved flere lejligheder talt om offentligt - ligesom hun også af og til gæster hjemmebanen Anfield.
Og selv om hun i øjeblikket er i gang med de sidste forberedelser forud for deltagelsen i Indian Wells, så havde danskeren overskud til at kommentere Liverpools helt store stjerne i denne sæson. Topscorer Mohamed Salah.
- Han har helt klart været fantastisk, og jeg synes, det er godt for holdet, lød det ifølge Sport360 til reporterne i Californien.
Artiklen fortsætter under billedet..
Mohamed Salah har scoret 24 gange i Premier League i denne sæson og deler dermed førstepladsen på topscorerlisten med Tottenhams Harry Kane.
Købet af egypteren i sommerens transfervindue må dermed siges at være godkendt - og den danske tennisspiller håber da også, at Jürgen Klopp og co. kan nyde godt af den hurtige kantspiller et stykke ud i fremtiden.
- Jeg håber bare, at vi kan holde fast på ham lidt længere endnu. Jeg ved, at han på et tidspunkt skal videre, men han har gjort det så fantastisk, og jeg er meget glad for, at han er en del af vores hold, siger hun til rygterne om, at endnu større klubber står på spring for at gafle Salah.
Det er faktisk ikke første gang, at Caroline Wozniacki udtaler sig offentligt om egypteren. I juni sidste år blev hun konfronteret med rygterne om, at Salah var på vej til klubben.
Dengang kendte hun knap så meget til ham.
- Jeg ved ikke meget om ham (Mohamed Salah red.), men jeg tænker, at hvis de forhandler med ham, så betyder det, at han kan hjælpe klubben. Så det ville være fedt, lød det på et pressemøde.
Man kan vist roligt sige, at hun fik ret...
Wozniacki vækker opsigt: Opkalder solbriller efter superstjernen
Efter 14 måneders pause: Serena Williams triumferer i comeback
Har fulgt Wozniacki i 16 år: Sådan opnåede hun den ultimative triumf