Wozniacki hylder Clara

Den tidligere verdensetter jubler over Clara Tausons WTA-sejr

Sådan her så det ud, da Clara Tauson tog sejren
Følg Tennis

Den ene stoppede karrieren seneste år, mens det anden netop har slået hul på sin med en kæmpe triumf.

Clara Tauson fejede al modstand af banen i sin første WTA-turnering.

I Lyon vandt den 18-årige dansker på magisk vis turneringen uden at afgive ét eneste sæt.

Den flotte præstation har fået grand slam-vinder Caroline Wozniacki til tasterne på Instagram, hvor hun hylder Clara Tauson.

'Tillykke Clara Tauson med din første WTA Tour-turneringssejr,' skriver hun med hashtagget 'Go Denmark' i en Instagram-story.

Tauson tæskede schweizeren Victorija Golubic i finalen med 6-4, 6-1. Undervejs havde danskeren også overskud til en såkaldt 'tweener' - et baglæns slag mellem benene. Hun endte med at tage pointet efter et suverænt vinderslag.

Finalesejren gør, at den nye danske stjerne rykker op i top-100 på verdensranglisten.

Clara Tauson bærer de rød-hvide farver videre for Wozniacki, som sender en hyldest til den nye stjerne. Foto: Roger Parker/International Sports Fotos LTD
Clara Tauson bærer de rød-hvide farver videre for Wozniacki, som sender en hyldest til den nye stjerne. Foto: Roger Parker/International Sports Fotos LTD
 

Clara storroses
Udlandet har også fået øjnene op for Clara Tausons store præstation.

'Det var Tausons øjeblik til at stråle. Den 18-årige danske teenager viste, at hun er klar til at vinde ofte,' skriver tennismediet Tennis Tourtalk.

Tenniskommentator for Sport TV Portugal, José Morgado, forudser en lys fremtid for Tauson.

'18-årige Clara Tauson vinder WTA-turneringen i Lyon. Hendes første af mange, det er helt sikkert ... Hun vil også få sin top-100 debut!', skriver han på Twitter.

Total triumf! Clara vinder i Lyon

Stor-roser Clara: 'Kan blive verdens bedste'

Jubler over Clara: Snart i Top 50

 

Seneste nyt

Hun mobber. Hun intimiderer. Hun håner.

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.