Annonce:
Annonce:

Wozniacki i vanvittigt drama: Marathon-fight mod OL-helt

Caroline Wozniacki misbrugte tre sætbolde i første sæt og tabte i to sæt til Mónica Puig i Wuhan

På trods af hår i øjnene gik Caroline videre til 1/8-dels finalerne. Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix.
På trods af hår i øjnene gik Caroline videre til 1/8-dels finalerne. Foto: Nicolas Asfouri/Ritzau Scanpix.
Annonce:
Følg Tennis

Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki er færdig i WTA-turneringen i kinesiske Wuhan allerede i tredje runde.

Her tabte hun med cifrene 6-7, 5-7 mod den forsvarende OL-mester, Mónica Puig, fra Puerto Rico.

Wozniacki havde absolut sine chancer for at få et positivt resultat ud af kampen, og hun var ovenpå i begge sæt. Men danskeren bøvlede med kontinuiteten i spillet og servede generelt for svagt.

Desuden havde Puig mere ild i øjnene og udstrålede den største vilje i kampen, der varede 2 timer og 26 minutter.

At Wozniacki overhovedet kom i problemer i første sæt var uforståeligt. Efter et par lange partier kom danskeren foran 3-0 og bragte sig efterfølgende også på 40-0 i Puigs serv. Men så skiftede momentum helt.

Puig afværgede de tre breakbolde og hev partiet hjem til 1-3 og brød derefter to gange, så hun pludselig var ovenpå med 4-3.

Annonce:

Wozniacki brød prompte tilbage på den tredje breakbold i partiet efter, men ved stillingen 5-5 var den gal igen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: AP
Foto: AP
 

Danskeren servede svagt, og gang på gang udnyttede Puig de bløde andenserver til at slå vindere. Blandt andet smaskede hun en baghåndsvinder ind og brød til 6-5.

Til gengæld svigtede selv samme baghånd i partiet efter. Puig havde sætbold ved 40-30, men sendte to baghåndslag ud efter hinanden, og i stedet udnyttede Wozniacki en breakbold til at udligne.

Den afgørende tiebreak blev en gyser. Puig bragte sig foran 6-3, men missede derfra tre sætbolde på stribe. Derefter havde spillerne på skift sætbolde.

Wozniacki misbrugte sin tredje af slagsen foran 10-9, da hun lavede en dobbeltfejl. I stedet udnyttede Puig kort efter sin sjette sætbold og vandt 12-10 efter 79 minutters tennis i første sæt.

Annonce:

Danskeren kom bedst fra start i andet sæt, hvor hun brød til 2-1 og også kom på 3-1, men hun havde svært ved at holde niveau i flere partier ad gangen, og Puig vendte 1-3 til 4-3.

Ved stillingen 4-5 skulle Wozniacki holde serv for at forlænge kampen, og det lykkedes, selv om Puig havde tre matchbolde undervejs.

Men det var en stakket frist. Ved 6-5 spillede Puig sig til yderligere tre matchbolde i danskerens serv ved 40-0. Igen reddede Wozniacki sig ud af problemerne, men på den syvende matchbold slog Puig en sikker vinder.

Her er mit hold: Næsten som en del af familien

Caroline stolt af at være dansker: David er lidt træt af det

Sexisme-sag stjal al fokus fra Grand Slam-brag: Nu taler Wozniacki

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Jakob Ellemann spiller hasard med befolkningens retsbevidsthed

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: