Wozniacki løfter sløret: Derfor tordner jeg frem nu

Caroline Wozniackis forbedrede fysik og nye spillestil gør, at hun kan sætte modstanderen yderligere under pres og komme mere til nettet, forklarer hun

Følg Tennis

En forvandlet Caroline Wozniackis spille- og resultatmæssige comeback til de øvre luftlag på WTA-turen har vakt en vis opsigt i tennisverdenen, hvor mange – undtagen de topspillere, der skal møde hende - hilser hende velkommen tilbage.

Flere legender har således været hurtigt ude på Twitter i netop det ærinde:

wozniacki evert

wozniacki king

Ikke mindst semifinalen i Tokyo mod verdens nummer fire, polske Agnieszka Radwanska, er blevet hyldet som en af sæsonens bedste kampe, og netop den sejr i tre sæt glæder da også Wozniacki selv.

- Det var en udmarvende kamp, men den var også sjov at spille. Det betyder helt sikkert en masse af slå en topspiller og få følelsen af, at jeg er tilbage, hvor jeg gerne vil være.

- Jeg har slået fire Top 10-spillere de seneste uger, og det har været godt. Jeg nyder det bare, og forhåbentlig kan jeg bære det momentum med mig i resten af sæsonen, siger hun i et interview med WTA Insider.

Her bliver der spurgt ind til grunden til hendes nye, mere aggressive stil, og så løfter Caroline lidt af sløret for, at hun nu i den grad sætter sine modstandere under pres.

- Jeg tror, at jeg måske bevæger mig lidt hurtigere. Jeg har kunnet arbejde på min fitness i en længere periode, og det betyder, at jeg kan komme lidt tidligere frem til boldene. Det får min modstander ud af position, og det gør det nemmere at komme frem til nettet, når muligheden er der, forklarer hun.

Rangeringen ønsker hun stadig ikke at tillægge den helt store betydning.

- Jeg har holdt mig sund og skadefri i et stykke tid nu. Alene det er kæmpe stort for mig.

- Men selvfølgelig er Top 10 et mål, siger hun.

Vildt program
Caroline Wozniacki spiller lidt senere på dagen mod Samantha Stosur i Wuhan, før det i næste uge gælder den store Premier-turnering, China Open i Beijing.

Herefter er Caroline Wozniacki, så vidt Ekstra Bladet er orienteret, tilmeldt den noget mindre turnering i Hongkong, før hun haster til Europa og turneringen i Luxembourg.

Herefter runder WTA’s egne finaler sæsonen af. De bedste mødes i Singapore, men den når danskeren næppe med i, men ugen efter venter WTA Elite Trophy for spillerne i nederste halvdel af Top 20 i kinesiske Zhuhai. Her er masser af penge og point at hente, og det sidste kan flytte rangeringer, før der skal seedes til årets første grand slam i Australien i januar.

Wozniackis optur fortsætter på verdensranglisten

'Wozniacki spiller bedre, end da hun var nummer 1'

Ny tennis-succes: Dansk talent imponerer med turneringssejr

TV: Her får Wozniacki trofæet overrakt

Seneste nyt

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.