Wozniacki: - Min krop forrådte mig

Caroline Wozniacki var på toppen af sin karriere, da hun blev ramt af leddegigt. Nu deler hun sine oplevelser i en kampagne, som sætter fokus på kroniske sygdomme

Se Wozniacki-familien hylde Caroline efter karrierestop.

Så ruller 2. division igen, og Ekstra Bladet sender samtlige 14 kampe i hver eneste runde. Køb adgang her (+) for kun 49 kroner om måneden.

2018 startede som en drøm for den danske tennisstjerne.

Hun vandt sin første og eneste grand slam-titel med sejren i Australian Open.

Senere blev året forvandlet til et regulært mareridt for Caroline Wozniacki.

- For et par år siden forrådte min krop mig. Jeg kunne ikke løfte mine arme. Mine skuldre, albuer, hænder og fødder gjorde ondt. Jeg kæmpede med at børste mit hår og komme ud af sengen.

- Jeg havde brug for at få svar. Jeg talte med mange læger, som sagde, at det hele foregik i mit hoved.

Som 28-årig blev Caroline Wozniacki dog diagnosticeret med den kroniske sygdom leddegigt af en reumatolog. Efter hun blev bekendt med sygdommen, lærte hun at lytte bedre til sin krop. Nu vil hun hjælpe andre med sygdommen.

Det siger hun i forbindelse med kampagnen Advantage Hers, som skal sætte fokus på kvinder, der er ramt af kroniske sygdomme.

Caroline Wozniacki er med i en ny kampagne for at sætte fokus på kvinder med kroniske sygdomme. Foto: Roger Parker/International Sports Fotos Ltd
Caroline Wozniacki er med i en ny kampagne for at sætte fokus på kvinder med kroniske sygdomme. Foto: Roger Parker/International Sports Fotos Ltd
 

Som et led i kampagnen har danskeren talt med flere amerikanske medier - heriblandt ugebladet People - for at fortælle sine frygtelige oplevelser med sygdommen.

- Jeg kiggede på min mand, David, og sagde til ham: 'Jeg kan bogstavelig talt ikke bevæge mig. Jeg er så udmattet og har så meget smerte'.

- Jeg følte, at det var som at blive ramt af en bil og have kyssesyge på samme tid.

- Det kunne have været kræft. Det kunne have været en million ting. At være en stærk atlet og gå fra at spille tre timers tennis, og så næste dag næsten ikke at kunne komme ud af sengen, gav en masse spørgsmålstegn.

Trods sygdommen kom Wozniacki tilbage på banen og vandt China Open i oktober 2018, inden hun ved Australian Open i år stoppede karrieren.

Hun er nu aktuel i programmet 'Klædt af mod toppen med familien Wozniacki', hvor familien sammen med David Lee og hans mor skal gå op ad Kilimanjaro uden overtøj på.

John Tobias har en stor andel i Wozniackis store eksponering. Foto: Jan Unger Sport og Spil Kom med i kulissen: Sådan blev Caroline stjerne

Caroline Wozniacki er glad for, at hun selv kan træffe beslutningen og stoppe på toppen. Foto:Robert Deutsch/Ritzau Scanpix Sport og Spil Caroline eksklusivt: Jeg vil stoppe på toppen

- Jeg ser gerne, at mine børn bliver åbne, ærlige og hårdtarbejdende. At de har et mål – lige meget, hvad det så er for et, siger Caroline Wozniacki, der her er til velgørenhed i forbindelse med sin maratonløb i New York. Foto: REUTERS/Mike Segar/Ritzau Scanpix Sport og Spil Caroline taler om børn: Krævende mor