Wozniacki møder to tjekker i kvindernes sæsonfinale

Caroline Wozniacki skal i sæsonfinalen kæmpe med blandt andre Petra Kvitova om en plads i semifinalen

Wozniacki skal i det indledende gruppespil dyste med Petra Kvitova, Karolina Pliskova og Elina Svitolina om avancement. Foto: AP.
Wozniacki skal i det indledende gruppespil dyste med Petra Kvitova, Karolina Pliskova og Elina Svitolina om avancement. Foto: AP.

Der venter ikke overraskende Caroline Wozniacki tre svære modstandere, når sæsonens otte bedste spillere søndag tager hul på sæsonfinalen i Singapore.

Det står klart efter fredagens lodtrækning, som blev afholdt i værtsnationen.

I turneringen inddeles spillerne i to grupper med fire i hver, hvorfra de to bedste fra hver gruppe avancerer til semifinalerne.

Den danske tennisstjerne skal i det indledende gruppespil kæmpe med Petra Kvitova og Karolína Pliskova fra Tjekkiet samt Elina Svitolina fra Ukraine om avancement.

I den anden gruppe er tyske Angelique Kerber, japanske Naomi Osaka, amerikanske Sloane Stephens og hollandske Kiki Bertens placeret.

Verdensetteren Simona Halep har meldt afbud med en rygskade. Wozniacki er derfor seedet som nummer to efter Kerber.

Artiklen fortsætter under billdet...

Wozniacki er seedet som nummer 2 efter Kerber. Foto: AP.
Wozniacki er seedet som nummer 2 efter Kerber. Foto: AP.

Wozniacki har særdeles gode minder fra den sæsonafsluttende turnering. Sidste år endte hun som vinder efter en finalesejr over Venus Williams.

Wozniacki spillede sig også i finalen i 2010, hvor det dog blev til nederlag mod Kim Clijsters. Derudover er danskeren to gange blevet slået ud i semifinalen.

Før lodtrækningen i Singapore gav danskeren da også udtryk for, at hun føler sig godt til rette i den afsluttende turnering.

- Jeg elsker at komme her for at spille. Det er et fantastisk sted. Jeg har gode minder herfra og det er fedt at være tilbage for at spille mod de bedste i verden.

- Når man vinder her og slår de bedste spillere, går man ind til offseason med en masse selvtillid, siger Wozniacki på scenen.

Sådan tørner spillerne sammen i WTA Finals

Fredag blev der trukket lod til grupperne i de bedste kvindelige tennisspilleres sæsonfinale.

Ved WTA Finals konkurrerer sæsonens otte bedste spillere. Verdensetter Simona Halep har dog meldt afbud på grund af en rygskade.

Spillerne inddeles i to grupper med fire i hver, hvorfra de to bedste fra hver gruppe avancerer til semifinalerne.

Sådan ser grupperne ud:

* Rød gruppe: Angelique Kerber, Naomi Osaka, Sloane Stephens, Kiki Bertens.

* Hvid gruppe: Caroline Wozniacki, Petra Kvitova, Elina Svitolina, Karolína Plísková.
 

Wozniacki i WTA Finals:

* 2017: Vinder finalen over Venus Williams.

* 2014: Taber semifinalen til Serena Williams efter tiebreak i afgørende sæt.

* 2011: Elimineret efter gruppespillet.

* 2010: Taber finalen til Kim Clijsters.

* 2009: Taber semifinalen til Serena Williams.

Se også: Nu skriver Caroline historie: Laver sine egne penge

Se også: Før den store finale: Caroline slænger sig ved poolen

Se også: Wozniacki må se langt efter tennis-tronen

17 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere