Wozniacki raser på Twitter efter tilskuer-vanvid

Caroline Wozniacki har skrevet en lang besked på Twitter om tilskuernes opførsel i forbindelse med hendes nederlag i Miami

Se højdepunkter fra kampen her

Natten til søndag dansk tid tabte Caroline Wozniacki til puertoricanske Mónica Puig i anden runde af Miami Open, men det var modstanderens tilhængere, der løb med mest opmærksomhed efter kampen.

Tilskuerne ytrede blandt andet ønske om død over Wozniackis forældre, fortalte hun efterfølgende til TV 2’s udsendte, og nu har danskeren uddybet sin oplevelse på Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetet..

- I går aftes tabte jeg en hård kamp til en stærk modstander og ven Mónica Puig i Miami Open. Jeg er fuldstændig klar over, at tennis er en sport, hvor man vinder og taber. Men under kampen i går aftes var der folk blandt tilskuerne, der truede min familie, ønskede død over min mor og far, kaldte mig navne jeg ikke vil gengive her og bad min forlovedes niece og nevø (som er ti år gamle) om at sætte sig ned og holde kæft, indleder hun.

Caroline Wozniacki fortsætter ved at sende en bredside af sted mod det personale, der var til stede under kampen.

- Sikkerhedsfolk og personale gjorde ingenting for at forhindre det og accepterede, at det fandt sted. Jeg opfordrer altid fans til at heppe på deres favoritspiller, og jeg trives fint i en udfordrende atmosfære, men når visse streger bliver overtrådt, så bliver tennis forfærdeligt for begge spillere, skriver hun og opfordrer ledelsen til at gøre noget ved sagen.

- Jeg håber, at Miami Open vil tage det seriøst, fordi det er et forfærdeligt eksempel at sætte for den næste generation af tennisspillere og fans. Jeg ønsker Monica alt det bedste i resten af turneringen.

Caroline Wozniacki tabte kampen i tre sæt efter at have vundet 6-0 i første sæt.

Dette billede vakte begejstring blandt danske tennisfans. Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tennis-baben Malou: Her er historien om bryst-billedet

Efter at have uddelt et 'æg' i første sæt, tabte Wozniacki de følgende to sæt med 6-4. Foto: AP / Wilfredo Lee. Tennis - 24. mar. 2018 - kl. 10:20 Caroline rystet: Tilskuere ønskede død over hendes forældre

 

93 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere