Wozniacki skovler penge ind: Så meget har hun tjent det sidste år

Ifølge erhvervsmagasinet Forbes har Caroline Wozniacki tjent over 50 millioner kroner det seneste år

Ifølge erhvervsmagasinet Forbes har Caroline Wozniacki tjent over 50 millioner kroner i løbet af de seneste 12 måneder. (Foto: AP)
Ifølge erhvervsmagasinet Forbes har Caroline Wozniacki tjent over 50 millioner kroner i løbet af de seneste 12 måneder. (Foto: AP)

Danmarks bedste kvindelige tennisspiller, Caroline Wozniacki, har ikke leveret mange prangende resultater inden for det seneste år. Senest har en skade holdt hende helt væk fra tennisbanen og presset den tidligere verdensetter ned som nummer 34 i verden.

Alligevel fortsætter hun med at skovle penge ind. Ifølge det amerikanske erhvervsmagasin Forbes er Wozniacki placeret som nummer seks på listen over de bedst betalte kvindelige sportsnavne de seneste 12 måneder.

Otte millioner dollar - 52,4 millioner kroner - skulle Caroline Wozniacki have fået ind på bankkontoen i perioden fra juni sidste år til juni i år.

Tallene i Forbes' opgørelse dækker blandt andet over lønindtægter, præmiepenge, sponsoraftaler og licensbetalinger.

Øverst på listen er en anden tennisstjerne, den amerikanske verdensetter Serena Williams. Det seneste år har hun tjent næsten 29 millioner dollar.

Dermed overhaler hun den russiske rival Maria Sharapova, der ellers har toppet listen gennem de seneste 11 år. Sharapova er noteret for en indtjening på knap 22 millioner dollar. Ifølge Forbes ventes det tal at falde på grund af den dopingsag, hun er involveret i.

Generelt er det ikke helt dumt at være tennisspiller, hvis man gerne vil tjene mange penge. Otte af de ti bedst betalte kvindelige sportsnavne er kendt for at have en tennisketsjer i hånden.

Ultimate Fighting-stjernen Ronda Rousey er nummer tre på listen med indtægter på samlet 14 millioner dollar. Hun bliver efterfulgt af Nascar-kører Danica Patrick med en indtjening på 13,9 millioner dollar.

Caroline Wozniacki får mulighed for at sætte flere penge ind på kontoen i denne uge, når hun gør comeback i WTA-turneringen i Nottingham. Her møder hun tirsdag tyrkeren Cagla Buyukakcay, der er nummer 83 i verden, i første runde.

Det sker efter en længere skadesperiode, som medførte at Wozniacki måtte melde afbud til blandt andet French Open.

Holder danskeren sig fri fra yderligere skavanker, er det planen, at hun deltager i Wimbledon senere i juni, inden sensommeren byder på OL, der er det bebudede højdepunkt for sæsonen.

Du kan følge Caroline Wozniackis comeback-kamp tirsdag LIVE på ekstrabladet.dk. Den er programsat til at begynde kl. 13.00.

Caroline Wozniacki var forleden til Formel 1-grandprix i Monaco, hvor hun også selv har base. Det er er der også råd til ifølge Forbes seneste opgørelse over hendes indtjening. (Foto: Jan Sommer)
Caroline Wozniacki var forleden til Formel 1-grandprix i Monaco, hvor hun også selv har base. Det er er der også råd til ifølge Forbes seneste opgørelse over hendes indtjening. (Foto: Jan Sommer)

Se også: Wozniacki gør comeback på græsset i Nottingham

Se også: Her er Wozniackis comeback-modstander

Caroline Wozniacki viser stolt fotos frem fra Sports Illustrateds Swinsuit Edition (Foto_ Splash News) Tennis - 6. jun. 2016 - kl. 16:35 Sexede Caroline drømmer om ny sportsmand

102 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere