Wozniacki spiller afskedskamp i Danmark

18. maj skal Caroline Wozniacki møde Serena Williams i Royal Arena

TV: Caroline Wozniacki stopper karrieren. Poul Madsen og Allan Olsen om hendes betydning. Producer: Kristian Hansen

Caroline Wozniacki indstiller officielt karrieren efter Australian Open i januar, men hun kommer til at spille en afskedskamp i Danmark efterfølgende.

18. maj skal Wozniacki møde superstjernen Serena Williams i en opvisningskamp i Royal Arena.

Det oplyser f Sports Group i en pressemeddelelse.

- Tiden er kommet, hvor jeg stopper min karriere, og jeg glæder mig utrolig meget til at spille min allersidste kamp på hjemmebane foran et så stort publikum. Det bliver noget helt specielt, og en dag jeg ser virkelig meget frem til.

- Punktum for min karriere kan ikke foregå på bedre vis end på hjemmebane og mod tennissportens allerstørste kvindelige spiller nogensinde og så min veninde, Serena Williams. Det bliver en storslået aften, jeg aldrig vil glemme, det er jeg sikker på, siger Wozniacki i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Caroline Wozniacki og Serena Williams har været nære veninder i en lang periode. Foto: Mike Groll / Ritzau Scanpix.
Caroline Wozniacki og Serena Williams har været nære veninder i en lang periode. Foto: Mike Groll / Ritzau Scanpix.

De to veninder har mødtes på dansk jord en gang tidligere. Det gjorde de tilbage i 2015 i Herning, hvor danskeren trak sig sejrrigt ud af showkampen.

I WTA-regi har de to spillere mødt hinanden 11 gange, og deres seneste officielle møde ligger tilbage i 2014. Amerikaneren har vundet de ti af opgørene, mens danskeren står noteret for en sejr tilbage i 2012 i Miami.

Caroline Wozniacki meddelte i fredags, at hun stopper sin karriere på topplan efter Australian Open, der begynder 20. januar og varer frem til 2. februar.

Derefter kan hun se tilbage på en flot karriere.

- Med 30 WTA-titler i single, en førsteplads på verdensranglisten i 71 uger, en sejr i sæsonfinalen, tre olympiske lege, hvor jeg blandt andet har båret mit fædrelands flag, og en grand slam-sejr i Australian Open har jeg opnået alt, jeg kunne drømme om på banen, skrev Caroline Wozniacki blandt andet, da hun meddelte sit forestående karrierestop.

Turneringen i Auckland er Carolines sidste, inden hun tager afsked ved Australian Open. Redigering: Kristian Hansen

Foto: Ekstra Bladet Tennis - 8. dec. 2019 - kl. 23:43 Wozniacki flytter ud på luksus-ø: Se billederne fra paradiset

Michael Laudrup hylder Caroline Wozniacki. Finn Frandsen/Polfoto Tennis - 7. dec. 2019 - kl. 21:07 Laudrup hylder Caroline: - Verden vil huske hende

Craig Tiley og Caroline Wozniacki med pokalen i 2018. Nu får han æren af at sende hende på pension. Foto: Cal Sport Media/Ritzau Scanpix Tennis - 7. dec. 2019 - kl. 19:20 Direktør fejrer Carolines karrierestop: - Bittersødt

Se også: Wozniackis vilde karriere i billeder

Caroline Wozniacki ved China Open 2018. Foto: Imaginechina/Shutterstock Sport og Spil Caroline er Million Dollar Baby

91 kommentarer
Vis kommentarer