Wozniackis banekvinde færdig efter historisk bedrift

Det gik ikke længere i Australian Open for Ons Jabeur, der har vist vejen for tunesisk tennis

Foto: Manan Vatsyayana/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Manan Vatsyayana/AFP/Ritzau Scanpix

Caroline Wozniackis banekvinde i Australian Open, tunesiske Ons Jabeur, er ude af turneringen.

Det sker med et kvartfinalenederlag natten til tirsdag på 4-6, 4-6 til amerikanske Sofia Kenin, som til gengæld er i sin første grand slam-semifinale nogensinde.

Jabeurs sejrsrække i Australian Open har været historisk, da tuneseren som den første arabiske kvinde nogensinde har nået en grand slam-kvartfinale.

Hun kæmpede hårdt i kampen mod Kenin, men lavede i perioder for mange fejl og måtte til sidst se sig slået.

I Tunesien, der ikke traditionelt er en stor tennisnation, har folk fulgt levende med.

Flere steder er de blevet oppe til sent ud på natten for at følge med i Jabeurs kampe, og tuneseren selv har fået et utal af henvendelser.

Det fortæller Jabeur efter nederlaget.

- Min telefon går stadigvæk amok lige nu. Jeg talte rent faktisk med Tunesiens præsident (Kais Saied, red.). Han ringede til mig og ønskede mig held og lykke, siger hun.

Foto: Manan Vatsyayana/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Manan Vatsyayana/AFP/Ritzau Scanpix

Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: David Gray/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: David Gray/AFP/Ritzau Scanpix
 

Den 25-årige tennisspiller er kendt for et stort slagrepertoire.

Men hun har ikke tidligere været at regne blandt favoritterne til at gå langt i de store turneringer.

Jabeur håber, at det kan ændre sig nu.

- Selv om jeg ikke havde nået en kvartfinale nu, har jeg allerede inden da drømt om selv at kunne vinde en grand slam-titel. Men nu mener jeg, at jeg er endnu tættere på. Jeg kan tro endnu mere på min drøm, siger hun.

Sejrende Sofia Kenin møder i semifinalen hjemmebanehåbet Ashleigh Barty.

Barty slog i den anden kvartfinale på kvindesiden, som også blev spillet natten til tirsdag, tjekkiske Petra Kvitova med cifrene 7-6, 6-2.

Dermed lever det australske håb fortsat ved årets første grand slam-turnering, hvor førsteseedede Barty er den sidste tilbage fra hjemlandet, efter at Nick Kyrgios tabte til Rafael Nadal.

- Det har været fuldstændig fantastisk. Jeg vidste, at jeg var nødt til at komme med mit bedste spil mod Petra, og det første sæt var fuldstændig afgørende, siger Barty efter kampen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Natten til onsdag mødes Anett Kontaveit og Simona Halep samt Garbiñe Muguruza og Anastasia Pavlyuchenkova i de to andre kvartfinaler.

Foto: Kim Hong-ji/Ritzau Scanpix Tennis Caroline svarer læserne: 'Er der børn på vej?'

Foto: John Donegan/Ritzau Scanpix Tennis I tårer efter exit

Joao Souza, som sidder i midten, har været en del af Brasiliens Davis Cup-hold. Foto: Marcos Brindicci/Ritzau Scanpix Tennis Tennisspiller udelukket på livstid

Kobe Bryant døde i en helikopter Sport og Spil Tragedier på stribe: Stjernerne der styrtede i døden

OB må vinke farvel til holdets stjerne Bashkim Kadrii og jagter en afløser. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Superligaen Indefra - har ramt toppen: FCK klar til profilsalg

1 kommentar
Vis kommentarer