Wozniackis børneflok: Her er de uenige

Caroline Wozniacki og manden David Lee er ikke helt enige om, hvor stor børneflokken skal være

Det celbre par venter deres første barn, og derefter kan mange flere følge. Foto: Hubert Boesl/Ritzau Scanpix
Det celbre par venter deres første barn, og derefter kan mange flere følge. Foto: Hubert Boesl/Ritzau Scanpix

Danmarks mest succesrige tennisspiller gennem tiden har godt nok lagt ketsjeren på hylden, men Caroline Wozniackis bedrifter står stadig stærkt i det internationale miljø. Derfor er hun også en af de udvalgte, når Chris Evert tager imod store tennispersonligheder.

Her fortæller 'Miss Sunshine' om den lange karriere i allerøverste lag, og så fortæller hun også om fremtidsplanerne.

Hun har et barn på vej, men skal man tro hende, kommer der mange flere unger i Wozniacki-klanen. Hun og NBA-manden David Lee skal dog lige finde det rette tal at gå efter.

- Jeg ville elsker at have en børneflok. Vi er lidt uenige om hvor mange. David ville gerne have to, og jeg har altid ønsket mig fire eller mere, siger hun med et smil og tilføjer:

- Vi tager det, som det kommer, men det ville være så fantastisk at have en stor familie.

Hvis de skulle nå til mere end fire, kan Lee i det mindste stille sit eget basketball-hold ...

Parrets første er på vej, og det forventes at komme til verden i juni, men i mellemtiden holder Wozniacki sig fit. Hun savner dog lidt, at kunne forbrænde alle de kalorier, som hun gjorde på tennisbanen, så det kræver meget tid i træningscenteret, forklarer hun i interviewet.

Hun fortæller desuden, at karrierestoppet kom på det helt rigtige tidspunkt for hende, for hun kunne simpelthen ikke svinge sig op til at give den hele armen til træning længere, hvilket hun krævede af sig selv.

Læs også den sjove historie om dengang, Wozniacki kom til at love sin mor en bil - det gik ikke så godt.